Østjyders bud: Her er de smukkeste gåture

Det er oplagt at snøre vandreskoene i weekenden, hvor Østjylland rammer noget nær forårsvarme med temperaturer op til 13 grader. Vi har spurgt TV2 ØSTJYLLANDs facebook-brugere, hvilke steder der er værd at gå en tur.

Du kan godt smide hue og handsker for en stund, for weekendens vejrudsigt er til at varme sig på. Selvom kalenderen påstår, det stadig er vinter, melder Danmarks Meteorologiske Institut om forårsvarme de kommende dage med temperaturer på stedvist helt op til 13 grader. 

Mon ikke de lune temperaturer lokker østjyderne ud på gåtur? Vi har derfor spurgt vores brugere, hvor man finder de skønneste og smukkeste ruter i området. 

Det viser sig, at Østjylland gemmer på kilometervis af naturskønne bud på, hvor du kan nyde en tur til fods.  

Herunder er ti eksempler på, hvor vores brugere kan lide at gå tur. 

1. Nord for Fornæs langs Djurslands kyst  

Fornæs er Jyllands østligste punkt og ligger i Norddjurs Kommune seks kilometer nordøst for Grenå. 

- Langs kysten. Min mand og jeg har gået hele Djurslands kyst fra Voer Færgeleje til Vosnæs. Der er så mange smukke steder ☀️ Turen nord for Fornæs er en af favoritterne, skriver Sidse Nørgaard Trønnes. Foto: Privatfoto

2. Skovene ved Bidstrup Gods 

Skovene ved Bidstrup Gods ligger i Favrskov Kommune i området mellem Langå, Hammel og Hadsten. 

- Bidstrup skoven, der er super skønt, Ca 650 ha varieret skov og vi møder sjældent mennesker... Til gengæld masser af dyr 😉😊, skriver Anne Bjerre Lauridsen. Foto: Privatfoto
- Bidstrup skoven, der er super skønt, Ca 650 ha varieret skov og vi møder sjældent mennesker... Til gengæld masser af dyr 😉😊, skriver Anne Bjerre Lauridsen. Foto: Privatfoto

3. Fussing Sø og skovene ved Fussingø

Fussing Sø er en af Danmarks største og dybeste søer og ligger i Randers Kommune otte kilometer vest for Randers. 

- Området ved Fussingø Sø og skov, skriver Jan Hansen. Foto: Privatfoto
- Området ved Fussingø Sø og skov, skriver Jan Hansen. Foto: Privatfoto

4. Trækstien

Trækstien følger Gudenåen fra Silkeborg til Randers og er i alt cirka 70 kilometer. 

- Trækstien fra Silkeborg til Randers, skriver Stine Christensen. Foto: Privatfoto
- Trækstien fra Silkeborg til Randers, skriver Stine Christensen. Foto: Privatfoto

5. Gjern Bakker

Gjern Bakker ligger omkring Gudenåen i Silkeborg Kommune. 

- Gjern bakker. Hvid, gul og sort rute. Med mulighed for længere eller kortere sløjfer, samt udsigtspunkter, skriver Susanne Hedegaard. Foto: Privatfoto
- Gjern bakker. Hvid, gul og sort rute. Med mulighed for længere eller kortere sløjfer, samt udsigtspunkter, skriver Susanne Hedegaard. Foto: Privatfoto

6. Agri i Mols Bjerge

Agri er en lille landsby i højt placeret terræn på Mols i Syddjurs Kommune. 

- Agri på Mols, skriver Annette Laustsen. Foto: Privatfoto
- Agri på Mols, skriver Annette Laustsen. Foto: Privatfoto

7. Løvenholmskoven

Løvenholmskoven er en central del af et større skovområde ved Auning i Norddjurs Kommune. 

- Løvenholmskoven, skriver Lene Fausø. Foto: Privatfoto
- Løvenholmskoven, skriver Lene Fausø. Foto: Privatfoto

8. Den Kunstige Sø

Den Kunstige Sø, også kaldet Schoubyes Sø, er en kunstigt etableret sø på Haarup Sande øst for Silkeborg i Silkeborg Kommune. 

- Rundt om “den kunstige sø” i Silkeborg ❤️, skriver Camilla Jakobsen. Foto: Privatfoto
- Rundt om “den kunstige sø” i Silkeborg ❤️, skriver Camilla Jakobsen. Foto: Privatfoto

9. Trampestierne i Stjær og Storring

Trampestierne i Stjær og Storring ligger ved Galten i Skanderborg Kommune. 

- Trampestierne i Stjær og Storring, skriver Elsebeth Jørgensen. Foto: Privatfoto
- Trampestierne i Stjær og Storring, skriver Elsebeth Jørgensen. Foto: Privatfoto

10. Marselisborg Skov og Tangkrogen

Området ved Marselisborg Skov og Tangkrogen ligger i den sydlige del af Aarhus. 

- Ved Marselisborg skov og tangkrogen i Aarhus 🌸, skriver Trine Boje Møller. Foto: Privatfoto
- Ved Marselisborg skov og tangkrogen i Aarhus 🌸, skriver Trine Boje Møller. Foto: Privatfoto

Se vores opslag herunder for mere inspiration til, hvor turen skal gå hen. 

20070702-153634-5-1920x1284we

Overblik: Sådan genåbner Østjylland mandag

Hjemmeskole studerende

play De fleste studerende føler sig ensomme under nedlukning

Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Nyt vaccinationssted i Østjylland

90414802_2842243999193987_995621003155472384_n

play Marie-Louise holder midnatsåbent: - Nu bliver jeg herre i eget hus igen

IKEA

play Derfor åbner IKEA ikke i morgen

IMG_4408

Vinder MGP med sang om søster med handikap: - Jeg gad godt skrive en sang om de særlige