Østergaard erkender: Tre kvinder har følt sig seksuelt krænket af mig

Den detroniserede radikale leder er bekendt med, at tre kvinder har oplevet uønsket seksuel opmærksom fra ham.

Den nu tidligere leder for De Radikale Morten Østergaard skriver på Facebook, at han for flere år siden er blevet gjort opmærksom på, at tre kvinder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra ham.

I opslaget lyder det, at det er sket i festligt lag.

- Jeg er for flere år siden i fortrolighed af ansatte chefer blevet gjort opmærksom på tre kvinder, som har følt sig udsat for uønsket seksuel kontakt fra min side i festligt lag. Og som har ønsket, at jeg skulle vide det.

- Den fortrolighed er blevet respekteret, og ingen andre politiske kolleger vidste besked.

I opslaget går Morten Østergaard bodsgang og undskylder til kolleger og parti.

- Jeg kan ikke forklare for mig selv eller andre, hvordan det kunne komme dertil. Jeg har fejlet på så mange planer. Jeg undskylder til de pågældende, hvilket jeg aldrig har haft lejlighed til. Jeg beder om, at man respekterer deres ret til privatliv og fortrolighed, skriver Morten Østergaard.

Fortsat ukendt hvem kvinderne er 

Det fremgår ikke af opslaget, præcist hvornår episoderne skulle have fundet sted, eller hvem kvinderne er.

Morten Østergaard fortsætter opslaget med at skrive, at han har "festet på en måde, som ikke tilkommer nogen med ansvar". Slet ikke nogen, der hævder at lede med afsæt i værdier, skriver han.

- Jeg kan ikke forklare mine fejltrin. Jeg må i stedet lære at leve med dem og konsekvenserne af det. Som lige nu virker monumentalt.

Sofie Carsten Nielsen er først lige blevet bekendt med sagerne

Sofie Carsten Nielsen, der onsdag blev udpeget til ny politisk leder for De Radikale efter Morten Østergaards afgang, fortæller fredag eftermiddag til et pressemøde, at hun først fredag eftermiddag er blevet bekendt med, at Morten Østergaard har flere krænkelsessager.

Hun kan derfor hellere ikke komme nærmere ind på, hvad de mere konkret handler om. 

- Jeg kommer ikke til at gå ind i de konkrete sager overhovedet, siger hun.

Det var en yderst berørt Sofie Carsten Nielsen, der fredag stillede op foran pressen. 
Det var en yderst berørt Sofie Carsten Nielsen, der fredag stillede op foran pressen.  Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix

Hun fortæller dog, at sagens drejning gør hende "vred" og "ked af det".

- Det gør mig først og fremmest vred, fordi vi skal være et parti, hvor man kan være uden at blive krænket, siger hun. 

Trak sig som politisk leder onsdag

Morten Østergaard stillede sig onsdag frem for pressen efter et seks en halv times langt krisemøde og fortalte, at han trak sig som politisk leder for De Radikale.

Det skete, efter at han havde fortalt, at det var hans hånd, der var på partifælle Lotte Rods lår for ti år siden. Lotte Rod fortalte i september om at have oplevet uønskede berøringer i regi af De Radikale.

Morten Østergaard skriver, at en væsentlig grund til, at han trak sig som leder, er, at han vidste, han ikke kunne svare nej, hvis han blev spurgt, om der var andre sager.

- Jeg troede naivt, at det ikke var nødvendigt at gå bodsgang offentligt for dem. At jeg faktisk kunne trække mig selv ud og undgå totalt udstillelse. Men det går ikke, skriver han.

 

larsIMG_0253

play Det skal være slut med buræg, mener minister: Ægproducent kalder det populisme

politibil20181215-024410-L-1920x1281we

Fest i klub blev opdaget: Gæster flygtede fra politiet

operation sygehus

playNy covid-bemanding betyder aflyste operationer

modermærkekræft hudkræft modermærker

Fejl i måling af modermærker: Otte patienter fejlbehandlet

Åbykollegiet røgfrit kollegium kollegium

Sundhedsstyrelsen klar med nye retningslinjer for folk, der bor tæt

Aarhus Arrest Lisbet Nielsen Bjarne Østergaard Madsen selvmord arkivfoto 2009

Terrorsigtet blev nedværdiget af personale i fængsler