Nu kan 12-15-årige snart blive vaccineret: For Elias er valget klart

Nu er det snart de helt unges tur til at få tilbud om en vaccination.

Vaccinationsindsatsen har taget fart i de seneste par uger, og nu bliver det snart de helt unges tur.

De 12-15-årige i Region Midtjylland vil inden for få uger nemlig få en invitation til deres første vaccinestik.

Det glæder blandt andre 15-årige Elias Tind Kristensen, der som den sidste i sin familie endnu ikke er kommet i gang med vaccinen.

quote Selvfølgelig kan vi ikke være sikre, men det er en chance, jeg er villig til at tage

- Elias Tind Kristensen, 15 år

- Det vil betyde, at jeg kan komme ud og lave nogle ting igen, være sammen med mine venner og have lidt mere ro på, når jeg er sammen med andre, siger han.

Efter den danske stats indkøb af over en million doser vacciner, der ellers ville være blevet dårlige på hylderne i Rumænien, har danskere ned til 16 år frit kunnet bestille en vaccinetid.

Elias Tind Kristensen håber, at en vaccine kan give ham mere frihed, når han er i andres selskab.
Elias Tind Kristensen håber, at en vaccine kan give ham mere frihed, når han er i andres selskab.

Og det er ikke tilfældigt, at grænsen er sat dér.

- Når man er barn eller ung, har man rigtig mange leveår foran sig, og derfor er det en udsat gruppe at eksperimentere med i forhold til udvikling af nye vacciner. Derfor har de ikke været med i de forsøg, som fører til godkendelse.

- Så man havde kun erfaring ned til 16 år, siger ledende overlæge på vaccinationscenteret i Randers, Bent Windelborg Nielsen.

Vil ikke smitte andre

Der er altså noget at overveje for de unge, der snart vil få muligheden for at få en vaccine.

For Elias Tind Kristensen er valget dog taget.

- De her bekymringer bliver hurtigt opvejet af, hvor rart det vil være, og den der sindsro. Selv hvis man tvivler på vaccinen, fordi den er ny, eller hvis man ikke er så glad for nåle, bliver det opvejet af at være vaccineret og ikke kunne smitte andre, siger han.

Efter sommer starter han på efterskole, og det er en stor motivation for ham, at det år ikke bliver ødelagt af lange hjemsendelser.

- Vi går 100 mennesker op og ned ad hinanden, og så ville det være rigtig træls, hvis bare én har det, og hele bundtet bare bliver smittet.

- Vi gider ikke sendes hjem igen, og det kan vi relativt meget slippe fra, hvis vi alle eller de fleste af os bliver vaccineret, siger Elias Tind Kristensen, der ikke tager let på Covid-19, selv om dens konsekvenser sjældent er voldsomme for unge.

- Jeg vil stadig mene, at den (vaccinen, red.) er nødvendig at få. Selv om vi ikke selv bliver syge af den, kan vi stadig smitte andre mennesker, der kan blive syge.

Og det er en korrekt betragtning, hvis man spørger Lars Østergaard, professor og ledende ved Klinisk Medicin på Aarhus Universitethospital:

- Vaccination af børn kan være en god ide, hvis børnene selv er sårbare eller har forældre eller bedsteforældre, som ikke reagerer så godt på den vaccine, de har fået - f.eks. på grund af nedsat immunforsvar. Vaccinen gør nemlig, at man smitter mindre, hvis man har fået virus uden at kunne mærke det, siger professoren og fortsætter:

- Herudover er der nogle meget sjældne tilfælde, hvor børn bliver alvorligt ramt af Covid-19, og så kan vaccination generelt være med til at holde pandemien ”i skak”. Omvendt så er vaccinen ny, og der kan derfor være sjældne bivirkninger, som vi endnu ikke kender.

Elias Tind Kristensen er godt klar over, at der kan være bivirkninger, man endnu ikke kender til, men det tager han i stiv arm.

- Man er altid i tvivl om de længerevarende effekter af nye vacciner, og så selvfølgelig kan vi ikke være sikre, men det er en chance, jeg er villig til at tage, siger han.

Untitled design (17)

play Sportschef er stolt af Sara Slott: - Den perfekte idrætsudøver!

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

Dagens mest læste