Minister gentager coronaopsang til de unge og festglade typer

Retningslinjerne i kampen for at inddæmme coronavirus skal følges bedre. Af alle. Det mener Magnus Heunicke.

Den danske folkesundhed, det danske sundhedsvæsen og samfundet generelt er under et enormt pres i disse dage på grund af coronaudbruddet.

Derfor opfordrer sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) endnu engang befolkningen til at tage situationen med coronavirus alvorligt. Det er ikke alle, der har forstået budskabet endnu, mener han.

Det understregede ministeren i øvrigt på et pressemøde mandag, men tirsdag morgen går han til tasterne på Facebook.

- Jeg ser stadig alt, alt for mange, der tager alt for afslappet på vores sundhed i den her krise. Alt for mange, som ikke holder afstand og som åbenbart ikke føler, det er relevant for dem at gøre som myndighederne siger, skriver han.

- Men epidemien er i gang nu. Vi kan ikke undgå den længere. Men vi kan sætte en kraftig dæmper på den voldsomme stigning.

- Og det er det nødvendigt, at vi gør nu. For vi ser store stigninger i antal indlagte. Det kan vores sundhedsvæsen ikke holde til. Det kan ingen landes sundhedsvæsener holde til, skriver ministeren.

Taler især til unge

Heunicke minder befolkningen om at følge tre vigtige retningslinjer: At holde afstand til hinanden, at have en god håndhygiejne og at hoste i ærmet.

I sit opslag skriver han især målrettet til den unge generation. Er man ung og rask, skal man også følge retningslinjerne, skriver ministeren.

- Du risikerer at blive en del af en dødbringende smittekæde, som i enden har et barn med nedsat immunforsvar, en kronisk patient eller din egen far eller mor.

- Den her virus smitter langt mere og er langt mere brutal over for hele samfund, end noget vi normalt kender til, skriver Heunicke.

Undlad fester

Han minder også de unge om, at selv om man er hjemme på "coronaferie", så er det er dårlig idé at holde eksempelvis fester med vennerne.

Onsdag i sidste uge tog regeringen det markante skridt at lukke skoler og uddannelsesinstitutioner og at sende de offentligt ansatte, som ikke varetager såkaldte "kritiske funktioner", hjem.

Samtidig har regeringen appelleret til, at ansatte i private virksomheder så vidt muligt arbejder hjemmefra.

 

P1000608

Politiet bekræfter: 20-årig død efter brutalt overfald

Untitled collage (1)

Ikea tilbagekalder flere varer: Kan give forbrændinger

Lilleøre

God nyhed til pendlere: Ny færge sejler igen tirsdag

Britta Andersen Gammel Estrup

play Høj incidens truer i Norddjurs: - Jeg er bare meganervøs

Yvonne Brix (1)

Yvonne kører ud for at hjælpe – meldes for at parkere ulovligt

COVID-19 LIVE:
20210506-205934-L-1920x1280we

liveblog Kørekortsmodel for coronapas mangler i aftale, lyder det fra Dansk Erhverv

Dagens mest læste