Midttrafik opfordrer kunder til at ændre mødetider

Midttrafik opfordrer de kunder, der har mulighed for det, til at ændre deres mødetider på den anden side af efterårsferien, så de kan rejse uden for myldretiden

Midttrafik forventer et øget antal rejsende i den offentlige trafik, på den anden side af efterårsferien, og det skaber bekymringer om pladsmangel, når nu de offentlige transportmidler, på grund af covid-19, ikke må have så mange passagerer med.

Derfor opfordrer Midttrafik nu, i en pressemeddelelse, de af deres kunder, der har mulighed for det, til at omlægge deres mødetider, så de ikke rejser med bus og letbane i myldretiden. Dermed kan det give bedre plads til dem, der ikke har de samme muligheder.

- Når det bliver koldere og mørkere søger folk over i den offentlige trafik i stedet for at gå eller cykle, og det er typisk i myldretiden, der kommer flere til, siger talsmand for Midttrafik Thomas Dalgaard Mikkelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Thomas Dalgaard Mikkelsen, der er talsmand for Midttrafik, fortæller desuden, at der på grund af coronarestriktionerne kan opstå situationer, hvor buschaufføren må efterlade passagerer ved stoppestedet, af hensyn til pladsmangel

- Vi hører fra kunder, der oplever det en gang i mellem. Den her opfordring er et præventivt tiltag, der gerne skal sikre, at vi kan opretholde en pålidelig og sikker offentlig transport i den kommende tid, siger Thomas Dalgaard Mikkelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Derfor opfordrer han også så mange kunder som muligt, til at tage opfordringen seriøst og gøre en indsats for at tilpasse sig situationen.

- I den her tid har vi et kollektivt ansvar, og det er det kollektive ansvar vi appellerer til. Hvis folk kan rykke en time til eller fra, så er det både godt for den enkeltes sikkerhed og den kollektive sikkerhed, siger talsmand for Midttrafik Thomas Dalgaard Mikkelsen til TV2 ØSTJYLLAND

Midttrafik har som det ser ud nu, ikke mulighed for at indsætte flere busser på pressede strækninger, da hele deres buspakke på i alt 700 busser allerede er i drift. 

De er i dialog med turistfirmaer om muligheden for at indsætte flere busser, men det er ikke noget de kan gøre med kort varsel. Derfor opfordrer Thomas Dalgaard Mikkelsen i stedet folk til at benytte appen Midttrafik Live.

- Vi har jo vores midttrafik app, og der kan man se, hvor mange der er på den enkelte afgang. Der er grøn, gul og rød i forhold til, hvor mange kunder, der er i bussen, siger Thomas Dalgaard Mikkelsen til TV2 ØSTJYLLAND

La Cabra Coffee

play Kamp for tilflyttere: Randers jagter nye borgere i Aarhus

060521 Bibliotek åbner som hotel digi

play Video: Gammelt bibliotek forvandlet til hostel - kom med på en rundtur

Holger Beyer Svømning

Holger undrer sig: Hvorfor åbner svømmehallerne ikke?

corona smitte coronavirus

Østjyske sogne tæt på nedlukning: Se smitten i dit sogn

IMG_6045

play Må jeg klare mig selv? Nej, du må få hjemmehjælp

jyske bank

Jyske Bank-filialer har fået mistænkelige pulver-breve

Dagens mest læste