Mia gav seddel til fremmed - få dage efter kom afgørende opkald
Huset var ikke til salg, men et julekort fik afgørende betydning, da familien Juul gik efter drømmeboligen.
Der går et sus gennem kroppen på Mia Juul, da hun slipper julekortet. Hun har netop ladet det dumpe ind ad brevsprækken til en vildtfremmed. Ikke ved en fejl, men med fuldt overlæg.
For det seneste halvandet år har hun sammen med sin mand, Jakob Juul, set, hvad der føles som en uendelig række af huse. De har enten været for dyre, renoveret i den forkerte stil eller noget helt tredje.
Men på en gåtur i et hyggeligt område af Jakobs fødeby var det der pludselig.
- Så så vi det, huset. Det havde sjæl og charme, og det var virkelig, virkelig smukt, selvom det var slidt, siger Mia, der viser villaen frem i programmet 'Sæt boligen på kortet'.
Hun forestillede sig straks den elegante stuk og flotte plankegulv, huset måtte gemme på. Hun vidste bare, at det var helt rigtigt.
Men der var ét problem. Huset var slet ikke til salg.
Og derfor stod de nu der, en kold december aften og havde sat al deres lid til ordene i julekortet. Det gik dog ikke helt, som de havde håbet.
Et afgørende telefonopkald
Håbet levede stadig, da Mia og Jakob hånd i hånd gik hjem til det hus, de med tre børn for længst var vokset ud af.
De var spændte og fulde af forhåbning. For der var en god grund til, at julekortet nu lå på entrégulvet i den gamle patriciervilla fra 1913.
- Vi skrev, at vi synes, det er et virkelig smukt hus, og hvis de nogensinde vil sælge, er vi en familie, der rigtig gerne ville passe på det, siger Mia.
Udefra havde de konstateret, at det godt kunne være beboet af nogle ældre mennesker. Og Mia og Jakob håbede, at de havde ramt et tidspunkt, hvor de ville være fristet til at sælge.
Men dagene gik, og der skete ingenting. Uger blev til måneder, og i august besluttede parret at smide en seddel i postkassen.
Få dage efter ringede telefonen.
Fik overraskelse i køkkenet
Kalenderen sagde på det tidspunkt august 2019, og Mia og Jakob havde næsten opgivet. Lige indtil den meget venlige kvinde i den anden ende af røret spurgte: Kan I være her om ti minutter?
De var helt rundt på gulvet og høje over opkaldet, men stod kort efter foran den tidligere ejers datter. Hendes far var kort forinden gået bort, og nu var hun klar til at vise huset frem.
Og det var præcis, som Mia og Jakob havde forestillet sig. De 313 kvadratmeter rummede smukke stuklofter, sildebensparket og høje paneler.
- Vi tænkte bare wow og fik kuldegysninger. Det var en stor oplevelse. Der var så meget sjæl og personlighed, og det var lige, som vi havde drømt om, siger Mia.
Men det, hun husker allerbedst, er køkkenet. For her stod et julekort med en velkendt rød bil på. Herren i huset var blevet så glad og stolt, da han modtog det, kunne datteren fortælle.
Selv blev datteren meget rørt over, at der rent faktisk var en form for forbindelse mellem hendes afdøde far og de to mennesker, der muligvis kunne ende som de nye ejere af hendes barndomshjem.
- Faren havde ikke kendt os, men det var noget særligt, at vores kort stod lige der. Der var lidt magi i det, siger Mia.
Nu skulle mandens tre efterladte børn dog finde ud af, hvad der skulle ske med huset. Om det skulle sælges til Mia og Jakob, eller om det først skulle på markedet.
En altafgørende beslutning for parret, der havde tabt deres hjerter til den ældre patriciervilla.
Renovering med en tandbørste
I månederne efter ventede de. Og ventede. Mia og Jakob kiggede ikke på andre huse, og ingen af dem kunne finde ro.
- Vi sov dårligt om natten og havde ondt i maven. Går det, eller bliver det smidt ud på markedet? Huset havde lige den pris, vi kunne give, og ikke mere, siger hun.
I november lå der endelig en beslutning. Mia og Jakob kunne købe huset, hvis de ville. De var lykkelige og kunne endelig sænke skuldrene.
- Det var som at stikke en nål ind i en ballon, al pusten gik ud, for vi havde været så spændte. Selvom vi kunne se, at det var en kæmpe opgave, vi stod overfor, siger Mia.
Alt det løse puds skulle af og stukken befries for de mange lag maling, den havde fået gennem tiden. Med tapetklister og en tandbørste skrællede de lag for lag af. Fra kælder til kvist.
For Mia er det vigtigt at have respekt for det oprindelige hus, og mange af de valg, de har taget, bunder i, hvad der blev afsløret under renoveringen. Herunder placeringen af listerne og farven på huset, der ellers var gult, da de overtog det.
Af samme grund har de hverken rykket eller revet vægge ned.
- Vi var ikke fristet til at vælge en moderne løsning, fordi vi gerne ville respektere stilen. Ellers er det bedre at bygge noget helt nyt selv, siger Mia.
Det var en lang og tidskrævende proces at bevare de oprindelige detaljer. Alligevel var der noget, Mia glædede sig endnu mere til end det færdige resultat.
Beholdt tidligere ejers møbler
Det krævede et halvt års intensivt arbejde af parret selv og diverse håndværkere at føre den ældre patriciervilla tilbage til dens storhedstid.
Og da de endelig nåede i mål, var de ikke i tvivl om, hvem der skulle se det først. Den tidligere ejers datter.
Inden Mia og Jakob overtog, havde de flere gange været forbi og hørt om den tidligere families tid i huset. Og både billeder, klaveret, spisebordet og mange af bøgerne i hjemmet har været deres. De passer godt ind i huset og bevarer sjælen, mener Mia.
Datteren blev da også meget rørt og glad, da de kunne vise hende det færdige resultat. Det betyder meget for hende, at der er bevaret så meget, fortæller Mia.
Siden Mia og Jakob så huset første gang i julen 2018, er det også kun vokset på dem.
- Jeg føler stadigvæk, at det var helt rigtigt, at det lykkedes at få det hus, og at vi har renoveret det så respektfuldt, som vi overhovedet kunne. Jeg tænker stadig: Hold da op, hvor er vi heldige, siger Mia.
Find boligprogrammet 'Sæt boligen på kortet' gratis på TV 2 PLAY og se om du kan gætte, hvor Mia og familiens drømmebolig ligger. Du kan også se programmet nedenfor:
I artiklen er det ikke afsløret, hvor i Østjylland boligen ligger, men du kan selv gætte med i programmet.