Mere end 10.000 sygeplejersker er søgt mod Norge
Alene i 2022 fik 619 danskuddannede sygeplejersker autorisation til at arbejde i Norge.
Mere end 10.000 danskuddannede sygeplejersker er søgt mod Norge for at arbejde. Det viser nye tal, TV2 Østjylland har fået udleveret fra det norske Helsedirektorat.
I 2022 fik 619 danskuddannede sygeplejersker autorisation til at arbejde i Norge. Får sundhedspersonale først en autorisation i vores naboland, er den gældende til vedkommende fylder 80 år - uanset, om den bliver brugt eller ej.
Helt præcis har 10.879 danskuddannede sygeplejersker nu sådan en autorisation.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, vi kommer til at se mere af det. Vi kan se, at der er en støt stigning af sygeplejersker, der søger ud af det offentlige sundhedsvæsen for at tage arbejde andre steder, hvor de får en højere løn, siger Anja Laursen, der er kredsformand i Kreds Midtjylland hos Dansk Sygeplejeråd.
Det er en slet skjult hemmelighed, at det danske sundhedsvæsen kæmper med det yderste af neglene for at få tingene til at gå op.
I Region Midtjylland viser den seneste opgørelse over antallet af ledige stillinger, at der mangler 361 sygeplejersker. Derfor mener Anja Laursen også, at politikerne skal gøre noget.
- Det handler om at gøre det attraktivt at være sygeplejerske i Danmark. Det er klart, at bedre løn vil være med til at trække nogle kollegaer tilbage, siger hun.
Det er værd at notere, at tallene dækker over danskuddannede sygeplejersker og altså ikke nødvendigvis danske statsborgere. Ud af de 10.879 er knap 9.000 danske statsborgere.
Velfærd uden varme hænder
TV2 ØSTJYLLAND sætter i uge 5 fokus på det danske velfærdssystem i samarbejde med de øvrige TV 2-regioner. Under overskriften ”Velfærd uden varme hænder” kigger vi på, hvordan velfærden er i dag – og hvad vi kan forvente i fremtiden.
Analyser peger på, at vi allerede om syv år, i år 2030, mangler adskillige såkaldte varme hænder.
På grund af flere ældre har den offentlige sektor i 2030 behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere – i hvert fald hvis den skal leve op til det nuværende serviceniveau. Samtidig forventes det, at det private erhvervsliv får brug for 95.000 yderligere medarbejdere.
Arbejdsstyrken vokser dog kun med 50.000, og det betyder, at vi fremover har brug for en diskussion af, hvad vi kan forvente af velfærd. Det mener blandt andre Kommunernes Landsforening.
