Knap er anden fase af genåbningen af Danmark kommet på plads, før der igen er nyt.
Genåbningens fase 3 og 4 er nemlig blevet forhandlet på plads af folketingets partier, og en aftale er netop blevet præsenteret på Statsministeriets hjemmeside.
Aftalen betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet hæves til mellem 30-50 personer den 8. juni, hvis smitteforholdene tillader det.
Derudover er højskoler og kulturinstitutioner også i genåbningens fase 3.
Her er aftalens punkter:
Forsamlingsforbud
- Forbuddet mod forsamlinger hæves til 30-50. Herunder udmelding om anbefalinger til bryllupsfester, konfirmationsfester mv.
Kultur og aktiviteter
- Fx museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier
- Udendørs forlystelsesparker
- Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv.
- Sommeraktiviteter for børn og unge
Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler)
- Det vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarlig.
Andre punkter:
- Offentlig sektor der er særligt udsat for ”sagspukler”
- Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter der kræver tilstedeværelse
- Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
- Højskoler mv.
Mulighed for yderligere åbning
I aftalen er der også gjort plads til, at der er mulighed for at åbne yderligere, hvis udviklingen i smitte går bedre end forventet.
- Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
- Fuld åbning af DR og TV2
Fase 4 til kommer til august
Derudover har aftalepartnerne også tegnet stregerne til fase 4 af genåbningen, som løber af stablen til august, hvis smitteforholdene tillader det.
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase fire, som er planlagt til start august:
- Alle øvrige uddannelser
- Diskoteker, spillesteder og natteliv
- Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
- Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august