Mænd bruger stadig kort tid på orlov med deres nyfødte
Års debat har ikke ændret på, at mænd kun tager en måneds orlov, når et par får børn. Kvinder tager 274 dage.
Trods mange års debat er det stadig mødrene, som tager størstedelen af orloven, når et par får børn.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Jyllands-Posten.
Tallene viser, at kvinder i gennemsnit holder 273,9 dages orlov i barnets første leveår, mens mænd holder 31,9 dage.
Det er jo positivt, at der er sket en stigning, men det er ikke nogen revolution.
Det er den første opdatering af orlovstallene siden 2015, og frem til 2018 er der sket en lille stigning på 2,6 dage for mændenes vedkommende.
Men ifølge Nina Smith, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet, er stigningen ikke noget at råbe hurra for.
- Det er jo positivt, at der er sket en stigning, men det er ikke nogen revolution. Og det er stadigvæk meget skævt fordelt, siger hun til Jyllands-Posten.
Professor: Vi kan se frem til 100 års 'snegletempo'
Hun vurderer, at forandringen vil ske "i snegletempo", måske helt op til 100 år, hvis man ikke øremærker orlov til mænd.
Ledernes Hovedorganisation, der er interesseorganisation for ledere, mener ikke, at udviklingen går hurtigt nok. Organisationen kalder derfor på politiske initiativer på området, som kan sikre en mere ligelig fordeling af forældreorloven.
- Der er nogle naturlige forklaringer på, at kvinderne tager længere barsel end mænd
Det siger Nanna Simone Jensen, der er politisk konsulent i organisationen, i en pressemeddelelse.
- Der er nogle naturlige forklaringer på, at kvinderne tager længere barsel end mænd.
- Men når vi kigger på de 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, som forældrene frit kan dele imellem sig, så er mændene ikke engang i nærheden af at tage halvdelen. Det skal vi have gjort noget ved nu, siger Nanna Simone Jensen.
Organisationen vil dele de 32 ugers orlov ligeligt mellem hver forælder.
Lektor: Mænd får ikke opbygget samme tillid hos barnet
Også fagforeningen Djøf ønsker, at fædrene tager mere orlov.
- Vi ved fra vores nordiske naboer, henholdsvis Sverige, Norge og Island, at sikring af bedre individuelle rettigheder til fædrene, rent faktisk også betyder, at de gør brug af dem, siger Sara Vergo i en pressemeddelelse.
Læs også:
Steen Baagøe-Nielsen, lektor og forsker i maskulinitet og familieliv ved Roskilde Universitet, vurderer, at den store forskel mellem mødre og fædre er problematisk, fordi fædrene ikke får opbygget den samme tillid og tiltro hos barnet, som mødrene gør.
