Lidl tilbagekalder flåede øko-tomater
Supermarkedskæden Lidl tilbagekalder et parti flåede tomater.
Har du købt økologiske flåede tomater i Lidl for nyligt? Så tjek lige deres udløbsdato.
I nogle af dåserne er det nemlig konstateret, at zinkbelægningen på indersiden kan løsne sig, og små stykker af belægningen kan derfor ende i munden og maven, hvis man spiser tomaterne.
Der er tale om økologiske flåede tomater af mærket Freshona med udløbsdato den 31. december 2020.
Tilbagekaldelse
Bedst før dato: 31/12/2020
Lot nummer: L366NDA
Nettoindhold: 425 ml
Det oplyser Fødevarestyrelsen, som tilbagekalder et parti af produktet.
De flåede tomater er solgt i Lidl-butikker i hele landet, og har du købt produktet skal det enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.