Letbanen: Flere aflyste afgange

Letbanen har flere aflyste afgange mellem Grena og Aarhus H mandag morgen.

Der er i øjeblikket flere aflyste afgange på Letbanens strækningen mellem Grenaa og Aarhus H.

De har indsat busser på rute 88, som skal dække afgangen 9:12 fra Grenaa mod Aarhus H.

- Vi har nogle udfordringer med frost ved Ryomgård. Vi har spredt glycerin på sporene, men vi har stadig nogle tekniske problemer. Vi mødes nu for at arbejde på, at det ikke sker igen i nat og i morgen, siger Midttrafik til TV2 ØSTJYLLAND.

Der vil være stabil drift på alle strækninger cirka klokken 10:30.

Fredag stod Letbanen stille i flere timer på strækningen mellem Mørke og Hornslet.

Det var også frosten, der stoppede Letbanen der. Det var naturligvis til stor frustration for både passagerer og direktøren for Aarhus Letbane, Michael Borre til TV2 ØSTJYLLAND. 

Ifølge ham har de allerede mandag forinden bestilt Aarsleff Rail, som kører glycerin ud på køreledningerne med nyindkøbte maskiner, så Letbanen netop kan køre i frostvejr.

Men de to maskiner Aarsleff Rail, som skal smøre sporene har tekniske fejl og kunne ikke køre som aftalt torsdag nat.

- Jeg synes, det er dybt skuffende. Vi bestiller en opgave i god tid hos Aarsleff, der sågar selv har bygget banen og vedligeholdt den i mange år, og så er det simpelthen for dårligt, at de ikke får det gjort og testet efter som aftalt, sagde direktør for Aarhus Letbane Michael Borre til TV2 ØSTJYLLAND fredag.

Midttrafik har kun kunnet bruge én af maskinerne natten til mandag, og derfor har de ikke kunnet smøre alle spor.

- Vi har været klar, det er en udløber af de to funktionsfejl fra fredag, der påvirker kørslen mandag, siger Michael Borre til TV2 ØSTJYLLAND mandag.

Læs mere om Michael Borres forklaring fra fredag på denne artikel.

IMG_3118

playSkrædder bad om hjælp - nu deler tusindvis hans besked

IMG_1615

Over 7000 har skrevet under på Rikke og Kathrines forslag

børnehave

Forældre takker borgmester for særlig besked

Michael Aastrup Jensen

Aastrup beklager: Jeg skulle ikke være taget til Dubai

Vaccine dosis.

Vaccinationer udsat: Frontpersonale på COVID-19 afsnit får ikke andet stik som planlagt

Liv Thomassen kunne endelig blive konfirmeret, efter covid-19 havde gjort det umuligt i maj måned.

Mange konfirmationer udskydes: Sådan ser det ud i din kommune