To lastbiler i sammenstød - motorvej helt spærret
Motorvej E45 har været spærret i sydgående retning mellem Randers og Hadsten efter et færdselsuheld. Nu er der atter åbent op igen.
Opdateret kl. 13.24: Nu er motorvejen åbnet op igen, og trafikken glider igen uden de store problemer.
Torsdag formiddag kl. 10.15 kørte to lastbiler sammen på den østjyske motorvej E45 mellem afkørslerne Sønder Borup og Hadsten.
Motorvejen syd for Randers var helt spærret i flere timer, inden der kort efter kl. 13 blev åbnet op igen.
- Der skulle ikke være sket personskade, men det er tunge køretøjer, der har været involveret i uheldet. Så det er er en større opgave at flytte dem, sagde kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Janni Lundager tidligere til TV2 ØSTJYLLAND.
Arbejdet med at flytte de harvarerede køretøjer spærrede E45 i lang tid og skabte kø på stedet.
Der var også olie på motorvejen, som skulle fjernes.
Det ene spor er nu åbnet og trafikken afvikles i det ene spor. Der er dog fortsat en del kø på stedet #politidk https://t.co/IBWbsruUKN
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) February 6, 2020
Åbent i et spor
Trafikken blev tidligere omdirigeret før uheldsstedet.
- Bilisterne blev ledt af afkørslen Sønder Borup og dirigeret på igen ved Hadsten, sagde Janni Lundager.
- Seneste melding fra stedet er, at arbejdet med at flytte lastbilerne begynder kl. 11. Så motorvejen vil være spærret et godt stykke tid endnu, tilføjede hun.
På E45 Nordjyske motorvej sydg. ml. <43> Sønder Borup og <44> Hadsten er der lige nu helt spærret pga. uheld. Trafikken ledes fra ved <43> Sønder Borup og det er derefter muligt at komme på motorvejen igen ved <44> Hadsten. Forvent forlænget rejsetid. #dktrafikinfo
— Vejdirektoratet Trafikinfo (@VDTrafikinfo) February 6, 2020