Lægerne havde opgivet Bente: Reddet af sin søster
I januar 2020 fik Bente Hornbæk at vide, at der ikke var mere, lægerne kunne gøre for hende. Det var søsteren Hanne Ebbesen, der endte med at blive Bentes billet væk fra døden.
- Jeg har tudet og tudet og tudet over det, siger 60-årige Bente Hornbæk fra Hou.
- Ordene 'at være der for mig' giver pludselig helt fysisk mening.
Hun bevæger sig ned ad gågaden i Aarhus, og lyden af samtaler og mågeskrig lyder dæmpet i baggrunden. Tydeligst går lyden af følelsernes trykken på stemmebåndet igennem.
Alle seks af Bente Hornbæks søskende lod sig teste, hvorvidt deres stamceller kunne matche hendes og dermed redde hendes liv.
Hvad er stamceller?
- Stamceller findes i knoglemarven og er forstadier til celler i blodet. Knoglemarv og stamceller er nødvendige for, at vi kan overleve.
- Stamceller er vigtige for vores immunforsvar, blodets evne til at størkne og transport af ilt rundt i kroppen.
Kilde: Bloddonorerne Danmark
I julen 2018 blev Bente ramt af lungebetændelse. Det antog hun i hvert fald. De følgende par måneder blev hun skiftevist rask, syg, rask og så syg.
Hun blev derfor af sin læge henvist til sygehuset i Horsens, hvor hun fik taget en blodprøve. En blodprøve, der fik alarmklokkerne til at ringe om kap blandt lægerne.
I hvert fald befinder hun sig dagen efter på Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor en behandling for leukæmi straks finder sted.
- Der er ingen ventetid, når det handler om akut leukæmi. Det skal bare gå stærkt, fortæller Bente.
Tre langvarige kemobehandlinger efter bliver Bente langt om længe fortalt af lægerne, at de tror, at sygdommen nu er slået ned. Hun skal dog stadig til forebyggende kontrol på hospitalet.
Nær jul året efter står Bente med leukæmi i kroppen igen. Hun får at vide, at der blot er én kur, de kan forsøge sig med, men chancen for at kuren vil slå hende ihjel, er stor. Bente tager chancen, men kuren hjælper ikke.
I januar 2020 får Bente at vide, at der ikke er mere, lægerne kan gøre for hende.
- Det var fuldstændig knusende for mig og min familie. Men vi hankede op i hinanden, og sagde nej, det var ikke nu, at jeg skulle dø.
Da Bente er til kontrol på Aarhus Universitetshospital, har lægen, der har fulgt hende gennem forløbet, fundet frem til, at der netop er kommet nogle piller på markedet, der kan prøves af på hende. Han får tilladelse til at få pillerne hjem, og de prøves af.
Pillerne virker. Kræften er stoppet. Men kun i en rum tid.
- Leukæmi muterer hele tiden. Pillerne ville virke i et par måneder, og inden de stopper med at virke, gælder det om at finde én, der kan donere stamceller, fortæller Bente og fortsætter:
- Tid er det, man ikke har, når man har leukæmi.
Det rette match
- På verdensplan er der tilmeldt mere end 41 mio. stamcelledonorer. Alligevel findes der stadig patienter, som man aldrig finder en egnet donor til.
- Chancen for at blive et match er ca. 0,1 %. Hvis du er mand og under 30 år stiger chancen til ca. 1 %. Har du en sjælden vævstype, stiger chancen op til 10 %.
Kilde: Bloddonorerne Danmark
Her kommer Bentes søskende ind i billedet. I hvert fald på en mere fysisk måde, end de før har været.
Alle seks søskende bliver testet, hvoraf to vurderes til at have stamceller, der muligvis vil matche Bentes. Til sidst endte det med at blive søsteren Hanne, der blev valgt som donor.
- De ville alle ønske, at der var dem, der var blevet valgt, ligesom søster Hanne blev det. For dem var det virkelig stort, at kunne være med til at redde mit liv.
Den 15. august i år er Bente Hornbæk raskmeldt. Hun er nu én, der har haft leukæmi, som hun selv beskriver det. Takket være Aarhus Universitetshospital og sin familie.
- Når man tænker på, hvor stort det har været for mig at få livet igen, efter at have været et sted, hvor jeg har tænkt: 'nå, nu har jeg oplevet alt for sidste gang', og at et menneske så gør, som min søster gjorde, redder bare liv.
- Det, der er vigtigt for mig, er, at flere bliver stamcelledonorer. Der er virkelig mulighed for at redde liv med noget, der hverken er grimt eller svært at få foretaget.
Sådan foregår en stamcelledonation
Stamcelledonation kan foregå på to måder: direkte fra knoglemarven eller via blodet.
Donation via blodet foregår som en specialtapning, hvor man ved hjælp af et apparat sorterer og opsamler stamcellerne og sender resten af blodet tilbage til donor. Man skal i fire dage forinden tage medicin, som stimulerer immunsystemet til at danne flere stamceller end normalt, og stamcellerne strømmer ud i blodet. Mens man tager medicinen, kan man opleve bivirkninger, der føles som en begyndende influenza, fordi immunsystemet er stimuleret ligesom ved en infektion, men det kan lindres med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin såsom Paracetamol, som gerne må tages helt op til donationen.
Donation direkte fra knoglemarven foregår i fuld narkose, hvor man henter knoglemarv ved et indstik lige under hoftekammen. Man stikker altså ikke i ryggen, som mange tror. Da man er i fuld narkose, mærker man ingenting. Efter donationen kan man være øm ved stikstederne og lidt træt.
Kilde: Bloddonorerne Danmark
Lørdag er international stamcelledonordag, hvilket markeres af flere blodbanker landet over. Håber er, at få flere danskere til at registrere sig som stamcelledonorer.