Kristendemokratisk landsformand skifter kreds

Isabella Arendt stiller op i København i stedet for Østjylland.

Landsformand Isabella Arendt stiller ved næste folketingsvalg op for Kristendemokraterne i Københavns Storkreds.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Hun fik ved valget i 2019 over 8000 personlige stemmer. Hermed kom hun på listen over de 50 kandidater, der fik flest stemmer ved valget.

- Det er i København, at jeg har min daglige gang, så det føles naturligt, at det også er her, at jeg vil stille op fremadrettet, skriver hun på Facebook efter offentliggørelsen.

Isabella Arendt var opstillet i Østjyllands Storkreds og måtte i starten af valgkampen overtage formandsposten fra den sygemeldte Stig Grenov.

Arendt stillede første gang op for partiet ved folketingsvalget i 2011. Hun har siden både været formand for Kristendemokratisk Ungdomsparti og næstformand i Kristendemokraterne.

Ved seneste valg fik partiet 1,7 procent af stemmerne og klarede ikke spærregrænsen på 2 procent.

I Vestjylland var kandidaten Kristian Andersen blot 194 stemmer fra at få et kredsmandat.

Ifølge en meningsmåling fra Voxmeter lavet for Ritzau mandag står Kristendemokraterne til 1,6 procent af stemmerne.

Partiet har ikke været i Folketinget siden 2005, men er igen opstillingsberettiget ved næste valg.

Norddjurs Kommune rådhus Grenaa

Nyeste tal: Lille bedring i coronatal i Norddjurs

Søstrene Grene

Grundlæggeren af Søstrene Grene er død

Anholdt. Politi

Tyveri udviklede sig: 25-årig skubbede Netto-ansat

COVID-19 LIVE:
Coronatest gennem næsen

liveblog 836 nye smittede viser dagens tal

Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

Dagens mest læste