Kriminolog om nattelivszoner: - Det er en dobbeltstraf

Den 27. oktober indføres de såkaldte nattelivszoner i Aarhus og Randers, der har til formål at gøre nattelivet tryggere at færdes i. Forbuddet kan gives til personer, der er dømt for personfarlig kriminalitet eller overtrædelser af våbenloven.

Poul Kellberg arbejder som kriminolog med at hjælpe unge kriminelle i job eller i uddannelse.  

For Poul Kellberg er det forståeligt, hvorfor man ønsker at indføre de nye nattelivszoner. For det er en måde at holde dem, der er uønskede, væk. Samtidig mener han, at det er en ekstra straf at pådutte de dømte.

- Det er en dobbeltstraf for de mennesker, der bliver ramt af det, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Har man fået en dom på 6 måneders ubetinget fængsel, og man derudover får at vide, at man ikke er velkommen i byen, så er det for mig en dobbeltstraf.

Ifølge Danmarks Statistik blev 384 personer i Randers og 1.130 personer i Aarhus sigtet for vold i 2020 - til trods for en omfattende corona-nedlukning af nattelivet. Tallene er generelle for de to kommuner og ikke fokuseret på nattelivet.

Positive erfaringer fra zonerne i København

Politidirektør fra Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman, ser modsat på tiltaget som en vej til at gøre det tryggere at færdes i nattelivet for de lovlydige.

- Baggrunden er, at mennesker, som har været udsat for forbrydelser i nattelivet, ikke skal kunne møde gerningsmanden i nattelivet kort tid efter. Vi håber, at det skaber en højere grad af tryghed, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Og ifølge Jakob Beck Wätjen, der er formand for Horesta i Region Midtjylland, har man gode erfaringer med forbuddet fra København, hvor nattelivszonerne trådte i kraft den 14. september i år. 

- Vores erfaringer viser, at der bliver mere ro i gaden, når nogle bliver bedt om at holde sig væk af politiet. Der bliver mindre vold i gaderne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Indførelsen af nattelivszonerne kommer til at ramme gaderne i Aarhus i en zone, der strækker sig helt fra Rådhuset til Klostergade. I Randers strækker zonen sig fra Havnegade til Middelgade.

Brydes forbuddet, kan man se frem til at modtage en bøde på 10.000 kr. og gentages overtrædelsen, vil straffen som udgangspunkt være 30 dages fængsel. 

En ond cirkel

Straffen vil ifølge Poul Kellberg være en ond cirkel at træde ind i - og en kontraproduktiv måde at trække kriminelle ind i samfundet igen. 

- De kriminelle har nok bøder i forvejen, så det bliver blot lagt oven i den gæld, som de aldrig nogensinde får betalt tilbage igen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Nogle af de her mennesker, der får et forbud, har ikke altid evnerne til at respektere det - eksempelvis fordi de er påvirket - og så får de endnu en straf. 

Han mener, at gælden, der er svær at få rådet bod på, kan have den konsekvens, at den kriminelle kan føle, at man lige så godt kan fortsætte med at være et udskud og blive ved med at begå kriminalitet.

Mødet med gerningsmanden 

Spørgsmålet om, hvorvidt de nye nattelivszoner kommer til at have en effekt, får Poul Kellberg til at trække på skuldrene. 

- Både og. Gymnasieeleven, der kommer til at klaske én i hovedet til en gymnasiefest og derefter får en dom, han vil tænke over det. Men mange af dem, jeg arbejder med, vil gentagende gange træde over lovens grænse, fordi de føler, at de ikke er velkomne, siger han.

Det er for ham forståeligt, at man gennem zonerne vil forebygge, at et voldsoffer møder sin gerningsmand i byen. Men de to kan lige så nemt støde på hinanden i Føtex eller Fakta, understreger han. 

- Vi kan jo ikke bare gemme de her dømte mennesker væk. Hvis man ønsker at trække dømte tilbage i samfundet, så er det bare endnu en barriere.

Men det er ifølge folketingsmedlem for Socialdemokratiet Malte Larsen ikke tilfældet.

- Nu er det jo ikke det vigtigste i verden, i forhold til at komme tilbage til samfundet, at man kan deltage i nattelivesaktiviteterne, men måske snarere noget uddannelse eller noget arbejde i stedet for, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Nattelivszonerne giver i hans optik politiet flere redskaber i skuffen til at sikre, at så få som muligt vælger at tage i byen og skabe uro, og samtidig giver det andre mere i ro i maven over at sende de unge byen. 

Forbuddet gælder, uanset hvor i landet man er blevet dømt. Så har man fået påbuddet i forbindelse med en sag, som er foregået i København, Aalborg, Lemvig eller ethvert andet sted, så gælder det også, at man ikke må opholde sig ved Åen i nattetimerne.

Som tidligere dørmand mener Poul Kellberg, at det klart vil gøre arbejdet 10 gange lettere, hvis alle der larmede, blev fjernet. Men at man ved at forbyde kriminelle at være en del af nattelivet, vil skabe et større skel mellem "dem, der passer ind og dem, der ikke gør."

Forebyggelse af kriminalitet er ifølge ham eksempelvis gennem boksning, hvor kriminelle lærer at afreagere og kontrollere deres vrede. At udelukke dem fra nattelivet, har modsatte effekt, mener han.

- Jeg ville have fået følelsen af, at nu skal jeg sateme vise dem.

Samarbejde mellem borgere, politi og dørmænd

Ifølge politiforsker ved Københavns Professionshøjskole Adam Thomas Diderichsen er det vigtigt, at der opbygges et samarbejde, for at forbuddet skal kunne fungere i praksis. 

- Det kan være en sværere opgave for politiet, da de ikke kender alle mennesker i Danmark, der er dømt for vold, og ikke nødvendigvis kan genkende dem på gaden, siger han og fortsætter:

- Hvis politiet selv opdager at en dømt er trådt ind i en af zonerne, vil det være fordi at de har fat i dem af andre årsager, eksempelvis hvis de er involveret i et slagsmål. Men da er det for sent. 

Han understreger, at der bliver nødt til at være et samarbejde med nattelivet for at få det til at fungere. Her skal dørmændene kontakte politiet, hvis de har problemer med nogle eller har en fornemmelse af, at de kan have været dømt for noget. Derudover bør borgere kontakte politiet, hvis de støder på nogen, de ved, har skabt problemer tidligere.