Kommentatorer: Forventelig coronatale fra statsministeren

Coronakrisen var det centrale emne i Mette Frederiksens anden nytårstale som statsminister.

For et år siden handlede det meget om børnene, men helt som ventet fyldte coronakrisen det meste i statsminister Mette Frederiksens (S) anden nytårstale fredag.

Det var den sikre vej at gå, lyder det fra politisk kommentator Hans Engell.

- Hun talte corona, hun talte nærhed forud for kommunalvalget i 2021, og hun talte udlændingepolitik, som hun ved, har stor betydning for mange af hendes vælgere, siger han.

Børsens politiske kommentator, Helle Ib, siger:

- Det var en sikker og meget forventelig tale uden de store satsninger og eksperimenter.

- Store dele handlede om coronahåndteringen, som også har defineret hendes lederskab og hele 2020. Her står hun fortsat meget stærk.

Intet om børn

Børnene og deres vilkår nævnte Mette Frederiksen intet om denne gang, og der var ikke nyheder som sådan i talen. Men den var ganske politisk alligevel, vurderer Hans Engell.

- Talen var en beskrivelse på det år, vi har været igennem. Lidelser, ofre og de problemer, der har ramt befolkningen, siger Engell

Han hæfter sig ved, at statsministeren tog hul på den kommende valgkamp forud for kommunalvalget senere i 2021. Politi, uddannelser og lægedækning, nævnte hun blandt andet.

quote Talen var en beskrivelse på det år, vi har været igennem. Lidelser, ofre og de problemer, der har ramt befolkningen.

Hans Engell, politisk kommentator

- Der skal være velfærd i hele landet, sagde Mette Frederiksen.

Hans Engell siger:

- Der vælger hun i virkeligheden tre rigtig gode emner i en kommunalvalgkamp. Så det var en markant melding. Og det er også politik, når statsministeren tager udlændingepolitik med i sin tale, siger Hans Engell om endnu et emne, der var med i talen.

De ting, Mette Frederiksen (S) sagde om udlændinge, kunne en hvilken som helt borgerlig statsminister have sagt, mener politisk kommentator Helle Ib.
De ting, Mette Frederiksen (S) sagde om udlændinge, kunne en hvilken som helt borgerlig statsminister have sagt, mener politisk kommentator Helle Ib. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Udlændinge skal arbejde

Alle udlændinge skal arbejde 37 timer om ugen, når de har fået opholdstilladelse i Danmark. En gammel kending fra et udlændingeudspil fra 2018 fra Socialdemokratiet.

Udlændingedelen nævner Helle Ib også som interessant.- De ting, hun siger der, kunne en hvilken som helt borgerlig statsminister have sagt.

- De ting, hun siger der, kunne en hvilken som helt borgerlig statsminister have sagt.

- Det vidner endnu en gang om, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er bevidste om, at vejen til magten og at fastholde magten er at neutralisere udlændingepolitikken, som var et kort, de borgerlige ellers kunne vinde på, siger Helle Ib.

20210107-113242-L-1920x1054we

Vinterens koldeste nat og morgen: Mere end 10 graders frost

Vaccine

play For få bliver vaccineret: Bookingsystem spænder ben for ældre

Else Jensen coronavaccination Plejehjemmet Ankersgade første vaccine

Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Sommerhus

play Tidlig rift om sommerhuse: - Hylderne er næsten tomme

politibil

Hjalp du en ung kvinde hjem nytårsnat? Politiet leder efter dig

Grenaa-Anholt Færgefart

play Skibet er ladet med vacciner: Lige nu får øboere stikket