Kom med til CS:GO-turnering sendt fra TV2 ØSTJYLLANDs studie
TV2 ØSTJYLLAND afholder en online Counter-Strike-turnering. Og du kan være med.
Fredag den 29. januar afholder TV2 ØSTJYLLAND online-turneringen FRAGGERS OPEN 5V5 i computerspillet CS:GO, og du kan være med.
Alle er velkomne til at tilmelde sig, men der er kun plads til 40 deltagere på de otte hold, som kan stille op til turneringen. Tilmelding er først til mølle - og man har ikke mulighed for at tilmelde sig som hold.
Alle tilmeldte deltagere vil på aftenen blive blandet ud på otte hold, som mødes i en 'Single elimination bracket' - altså en knock-out-turnering, der starter med fire kvartfinaler, derefter to semifinaler og til sidst den store Fraggers Grand Final.
Du kan se YouTube-serien Fraggers i Form herunder.
Turneringen starter klokken 19:00, hvor du skal sidde klar på vores discord-server. Her er der "login-fase", og du vil møde dine holdkammerater for første gang.
Den officielle start er klokken 20:00, hvor vi går i luften med livestream og meget andet fra TV2 ØSTJYLLANDs TV-studie med værter, sjove klip og meget mere.
Det hele vil blive streamet på Fraggers i Form-deltager "AndersB2000"s Twitch-kanal.
Sådan deltager du
Gaming fylder jo ikke det hele i Fraggers i Form, så derfor skal man som deltager i Fraggers Open 5V5 også være fysisk aktiv. For at deltage, skal du derfor gå mindst 10.000 skridt i denne uge - og uploade et billede af fx skridttælleren på din telefon i kommentarsporet til opslaget i Fraggers i Form-gruppen på Facebook.
Du tilmelder dig ved at udfylde denne form.
Vi kontakter dem, som får en plads på et af de otte hold. Du vil komme til at spille med folk i forskellig ranks og måske også drengene fra serien Fraggers i Form.
Der vil blive oprettet en venteliste, hvor folk, der ikke har fået en plads på et hold, har endnu en mulighed for at deltage - skulle der være afbud på dagen.
Turneringen forventes at være færdig senest kl. 00:00.