Kørelærer sender familie i isolation: - Uhyggeligt, at man kan være så skødesløs

Ejer af køreskole bekræfter, at hans chauffør har undervist uden mundbind, mens han ventede på testsvar.

Mette Hjermind Denckers datter er i risikogruppen i forhold til coronasmitte. Foto: Asger Ladefoged - Ritzau Scanpix

Folketingsmedlem Mette Hjermind Dencker (DF) og hendes børn befinder sig lige nu i selvisolation.

Det sker efter, at hendes 17-årige søns kørelærer er blevet testet positiv for corona, COVID-19.

Denckers søn, Lucas, tilbragte torsdag halvanden time i en bil med kørelæreren. Ingen af dem havde mundbind på.

Læs også Lastbiler skal køre 400-600 ture gennem bymidte: Får store trafikale konsekvenser

I aftes, mens Mette Hjermind Dencker hyggede sig med sine tre børn, sagde 17-årige Lucas pludselig: "Åh nej. Min kørelærer har lige sms’et, at han er testet positiv for corona."

 

Venner sendt hjem fra handelsskole

- Den mistanke, kørelæreren har haft om, at han kunne have corona, er næppe opstået siden i går formiddags. Han må have ventet på svar, mens han gav lektioner, siger Mette Hjermind Dencker til TV2 ØSTJYLLAND. 

Da Mette Hjermind Denckers søn torsdag var færdig med sine køretimer, var han sammen med nogle kammerater. Det betyder, fire elever på en handelsskole nu også er hjemsendt. 

Læs også Sara kørte gennem by to gange - anden gang blev hun ramt hårdt

42-årige Mette Hjermind Dencker og hendes familie skal lørdag testet for corona. 

- Vi er isoleret fra resten af samfundet, og Lucas er isoleret fra os andre. Jeg er kun sammen med mine børn. Vi er det, der defineres som en smittecirkel, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Mette Dencker ønsker ikke, at navnet på køreskolen skal offentliggøres.  Foto: Privat

Datter i risikogruppe

Situationen går særligt Mette Hjermind Dencker på, fordi hendes datter er i risikogruppen i forhold til coronasmitte. 

- Det er uhyggeligt, at man kan være så skødesløs. Man sidder tæt på hinanden i en bil. Det er helt uansvarligt, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Det er et godt eksempel på, at man skal passe på, og at man lægger en masse mennesker ned, hvis man ikke gør. 

Læs også Odder krydser kritisk grænse for smitte

Intet krav om mundbind

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med ejeren af den køreskole, som Lucas er elev i.

Ejeren bekræfter, at en af hans kørelærere er testet positiv for coronavirus, og at den pågældende chauffør blev testet for nogle dage siden. 

Læs også Vagn måtte flygte fra hus og hjem - efter seks måneder kom hjælpen

Den pågældende chauffør har ikke haft nogle symptomer på at være coronasmittet, lyder det. Der er ikke krav om at bære mundbind i køreskolen - det gælder hverken kørelærer eller elev. 

Mette Dencker ønsker ikke, at navnet på køreskolen skal offentliggøres. 

Mette Dencker er fra Odder og har været opstillet i Østjyllands Storkreds 2011.

Læs også Barnebarn: Skjulte optagelser er det bedste, vi har gjort