Kæmpedonation skal sikre flere danske medaljer
11 danske medaljer blev det til ved sommerens OL i Tokyo, og sådan skal det også gerne være om tre år, når der er OL i Paris. Det skal 50 millioner fondskroner hjælpe med.
50 millioner kroner blev i dag overrakt til nogle af Danmarks bedste atleter ved et arrangement på havnen i Aarhus.
Den store sjat penge, som er en donation fra Salling Fondene til Team Danmark, skal hjælpe de danske atleter til at levere nogle flotte præstationer, når der i 2024 skal afholdes OL i Paris.
Pengene skal give blandt andre de danske sejlere ekstra vind i sejlene, så Danmark kan levere flere flotte præstationer, som den Horsens-sejleren Anne-Marie Rindom leverede ved sommerens OL i Tokyo, hvor hun kunne rejse hjem med en guldmedalje i Laser Radial-klassen.
Læs også
Danmark sikrede sig i alt 11 medaljer ved sommerens OL.
Siden 2009 har Salling Fondene doneret penge til dansk idræt, og årets donation er den største. engene kommer fra overskuddet fra blandt andre Bilka, Føtex og Netto, som alle er ejet af Salling Fondene.