Ikke lutter lagkage at være klog - nu vil Rune starte en ny skole

Selvom nogle børn er exceptionelt gode til test i skolen, så følger deres sociale udvikling ikke nødvendigvis med. Derfor vil en far fra Hedensted nu stable en skole på benene for børn med en høj IQ.

Det burde være lykken at være superklog. Men det er ikke altid tilfældet. 

Mange højtbegavede børn er nemlig ligesom lavt begavede børn på evig jagt efter forståelse.

Mentiqa er en skole for højt begavede, der ligger i Nordjylland. Her trives Sander Dalum Gaardsted meget bedre end på hans gamle folkeskole.

- Jeg blev både slået og mobbet utrolig meget. Jeg havde problemer med at passe ind, siger Sander Dalum Gaardsted, der går i 9.klasse på Mentiqa i Nordjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

- I stedet for at skulle være bange for at komme i skole og være i et rent helvede, så har jeg det godt heroppe, siger han.

Sander Dalum Gaardsted trives bedre på Mentiqa, en skole for højtbegavede i Nordjylland.
Sander Dalum Gaardsted trives bedre på Mentiqa, en skole for højtbegavede i Nordjylland.

En tilsvarende skole findes dog ikke i Østjylland. Derfor har Rune Vang Sommer, der også er højt begavet, planer om at åbne en skole for højtbegavede børn i Østjylland. Han vil kalde skolen for Leonardo-skolen.

- Det er jo ikke rart for et barn at være udenfor grupperne. Hvis man havde nogle andre man kunne spejle sig i, så kunne man måske finde det her gruppefællesskab over i en skole for højtbegavede mennesker, siger Rune Vang Sommer til TV2 ØSTJYLLAND.

Føler sig ofte misforstået

Højtbegavede børn er ofte bedre end andre børn til at se og løse komplekse sammenhænge, og de prøver ofte at overføre det til deres sociale liv. Dette ender tit med, at de bliver misforstået eller holdt udenfor.

Poul Nissen er pensioneret forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har lavet projekter for Undervisningsministeriet og udviklet rating scales til at genkende højtintelligente børn, som er brugt i forskellige forskningsprojekter.

Han mener, at der kan være fordele ved særlige skoler for højtbegavede eller talentfulde elever, som man har i flere andre lande.

- Der er lidt berøringsangst omkring de højtbegavede. Der er skoler for eliteidræt. Men i de nordiske lande har vi et skolesystem, hvor man ikke skal stikke næsen for langt frem. I Japan, Kina, USA og Rusland har man blandt andet særlige eliteskoler, siger Poul Nissen.

Poul Nissen mener dog, at de også kan trives i folkeskolen med de rette udfordringer.

- Generelt klarer de sig udmærket i folkeskolen, hvis de bliver udfordret. De kan trives, men de skal have udfordringer, siger han.

Skole lukke i 2009

Det er ikke første gang, at en skole for højtbegavede børn åbner i Østjylland. 

I 2007 åbnede Mentiqa Østjylland i Hadsten. Skolen måtte dog lukke i 2009, fordi der ikke var børn nok til at skolen kunne køre rundt.

Alligevel tror Rune Vang Sommer på sit projekt.

- Det har væltet ind med mails og telefonopkald, så der er helt sikkert et behov, og rigtig mange vil kunne opleve en bedre skolegang, end den de har nu, siger Rune Vang Sommer.

For at være høj begavet, skal man formelt set have en IQ på omkring 130 eller højere.

- Jeg har aldrig haft de folk omkring mig, der forstår mig. Det fællesskab, det ønsker jeg for alle at have, om de så er højt-, mellem- eller lavtbegavede, siger han.

Projektlederens optimisme bliver bakket op af den efterspørgsel, som Mentiqa Nordjylland har oplevet de sidste år.

- Vi har haft elever på venteliste til alle klasser over 3-4. klasse hvert år i de sidste seks år i hvert fald, siger Arnfinn Rismoen, der er Skoleleder på Mentiqa Nordjylland.

Projektet har oprettet en støtteforening, som skal samle 30.000 kroner ind til et startgebyr. Hans arbejdsgruppe er ved at undersøge, om den kan ligge i Aarhus Nord.

- Hvis det hele flasker sig, så er der mulighed for at vi kan åbne i 2022, siger Rune Vang Sommer.


Der er en risiko for at skabe A- og B-hold og for at de intelligente børn bliver ekskluderet fra fællesskabet ved at samles på skoler for højintelligente børn. Det siger en ekspert, der ikke vil kaldes for modstander af de særskilte skoler, men i stedet mener, at folkeskolen bør strammes sig meget mere an for at rumme dem.