TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
16. dec 2022, kl. 20:31
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hypet slankemiddel kan nu købes i Danmark: Heidi har allerede tabt 25 kilo

Mandag lancerede Novo Nordisk vægttabsmidlet Wegovy i Danmark.

Heidi Donvild har tabt 25 kilo med det populære slankemiddel.
Heidi Donvild har tabt 25 kilo med det populære slankemiddel. Foto: Privatfoto
  • ANSO
    Anette Solgaard
    Lokalreporter i Østjylland Kommune

Som det andet land i verden efter USA kan fedmemidlet Wegovy nu købes på de danske apoteker på recept fra ens læge. 

Den omdiskuterede fedmemedicin har taget USA med storm. Efterspørgslen har ifølge Ritzau været så stor, at der har været forsyningsproblemer, og Novo Nordisk har i en periode måttet stoppe markedsføring af produktet.  

Det aktive stof i Wegovy er semaglutide, og det findes også i diabetespræparatet Ozempic - bare i en anden dosis - som har været tilgængelig i Danmark i flere år. Og der er derfor allerede en del overvægtige danskere, der har gjort sig erfaringer med medikamentet. 

Wegovy Novo Nordisk slankemiddel

Læs også

Læge har betænkeligheder ved populære slankemidler

En af dem er 51-årige Heidi Donvild fra Lystrup ved Aarhus. 

- Jeg har været overvægtig og kæmpet med min vægt i 21 år. Gennem årene har jeg været på et hav af kure, og intet andet har virket. Nu har jeg tabt 25 kilo, så det har virkelig rykket noget, siger Heidi Donvild, der har taget Ozempic i halvandet år. 

Heidi Donvild er gået fra 89 til 64 kilo. Og taljemålene har ændret sig fra 101 centimeter til 82 centimeter.
Heidi Donvild er gået fra 89 til 64 kilo. Og taljemålene har ændret sig fra 101 centimeter til 82 centimeter. Foto: Privatfoto

1000 kroner om måneden

Hun arbejder som serviceassistent og portør på Aarhus Universitetshospital og hørte om fedmemidlet fra nogle kollegaer, der havde haft god erfaring med det. 

På det tidspunkt var midlet ikke godkendt til vægttab endnu, så hun kunne ikke få medicinen via egen læge, men måtte kontakte en privatklinik. Derudover købte hun også et forløb hos en diætist. 

Jeg har været på suppekur, æggekur og alt muligt andet, der overhovedet ikke har virket. Tre-fire kure om året i 21 år, vil jeg tro
Heidi Donvild, Lystrup

- Jeg kunne heldigvis få tilskud af Sygesikring Danmark, så jeg tror, jeg har kunnet nøjes med kun at betale omkring 1000 kroner i måneden. Men det er stadig mange penge, så jeg er virkelig glad for, at det har virket, siger Heidi Donvild, der er glad for, at præparatet nu er godkendt som vægttabsmiddel i Danmark. 

Medicinen virker sådan, at den nedsætter appetitten og skal indføres med en sprøjte en gang i ugen.

På kur tre-fire gange om året i 21 år

Heidi Donvild har gennem årene været på et hav af slankekure. Inden Ozempic-behandlingen vejede hun 89 kilo. Med en højde på 164 centimer giver det en BMI på den forkerte side af 30. Nu vejer hun 64 kilo. 

- Jeg har været på suppekur, æggekur og alt muligt andet, der overhovedet ikke har virket. Tre-fire kure om året i 21 år, vil jeg tro. Hvis jeg tabte 10 kilo, tog jeg 11 kilo på med det samme igen, siger Heidi Donvild og tilføjer:

- Mæthedsfornemmelsen har denne gang været helt afgørende. Jeg er ikke sulten, og jeg går ikke og tænker på mad hele tiden og bøvler heller ikke med trang til søde sager. Jeg skal selvfølgelig stadig tænke meget over, hvad jeg putter i munden, men det er en kæmpe hjælp at få mindsket appetitten, siger hun. 

Heidi Donvild kan tydeligt mærke forandringerne i sin krop.

- Jeg er ikke så besværet og forpustet længere og kan meget mere, når jeg har færre kilo at slæbe rundt på. Og jeg er begyndt at købe mere kropsnært tøj, så det har også gjort noget godt for selvtilliden, siger hun. 

Camilla Pape har tabt 15 kilo 

En anden østjyde, der har haft gode erfaringer med Ozempic, er 32-årige Camilla Pape fra Randers.

Hun vejede før 96 kilo og har nu tabt 15 kilo.

- Jeg har fået det bedre med mig selv. Jeg har fået mere bevægelighed, føler mig sundere og har fået det bedre mentalt, siger Camilla Pape. 

Hun er blevet mobbet med sin vægt som barn og har været overvægtig i hele sit voksenliv. 

Før var jeg meget opgivende omkring min overvægt og kunne tænke, at det hele var ligemeget. At det hele var ligemeget, og jeg så bare måtte dø tidligt
Camilla Pape, Randers

- Før var jeg meget opgivende omkring min overvægt og kunne tænke, at det hele var ligemeget. At det hele var ligemeget, og jeg så bare måtte dø tidligt af en eller anden følge sygdom. Det her har givet mig håb, siger hun. 

Mentalt har overvægten fyldt meget for Camilla Pape. 

- Jeg har altid været ret hård ved mig selv. Og så hjælper det ikke at have mobning med i bagagen. Som voksen har jeg også oplevet at blive råbt efter på gaden og kaldt tyk og klam. Eller at nogen råber 'kom så fedtmule', når de ser mig cykle, siger hun. 

Firedobling i Ozempic

Der er ikke nogen tal på, hvor mange danskere, der har brugt Ozempic som slankemiddel. Men fra april til juni i år blev der på landsplan udskrevet knap 63.000 pakker med Ozempic. I samme periode i 2019 lød det tal kun på lidt over 13.000, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen ifølge TV 2. 

På bare tre år er der altså sket mere end en firedobling i antallet af udskrevne pakker.

Effekten af Wegovy

Studier har vist, at Wegovy er effektivt til at hjælpe personer med at tabe sig, idet en betydelig del af dem opnår et vægttab på mindst 5 %.

Tre af studierne omfattede personer, der tidligere uden held havde forsøgt at tabe sig og havde et BMI på ≥ 30 kg/m2 eller et BMI på ≥ 27 kg/m2 plus et vægtrelateret helbredsproblem.

  • I det første studie, der omfattede 1 961 personer, tabte de personer, der blev behandlet med Wegovy, i gennemsnit 15 % af deres kropsvægt efter 68 uger sammenlignet med et vægttab på 2 % hos dem, der fik placebo (en uvirksom behandling). Desuden tabte 84 % af personerne i Wegovy-gruppen 5 % af deres vægt sammenlignet med 31 % af personerne i placebogruppen.

  • I det andet studie, der omfattede 611 personer, tabte de patienter, der blev behandlet med Wegovy, i gennemsnit 16 % af deres kropsvægt efter 68 uger sammenlignet med 6 % hos dem, der fik placebo. Ca. 85 % af personerne i Wegovy-gruppen tabte mindst 5 % i vægt sammenlignet med 48 % af dem i placebogruppen. Alle deltagerne i dette studie fik også rådgivning for at hjælpe dem med at tabe sig.

  • Det tredje studie, der omfattede 902 personer, så nærmere på, hvordan virkningerne af Wegovy blev opretholdt i de første 20 uger. I dette studie fik alle deltagerne Wegovy i 20 uger, hvorefter nogle stoppede med Wegovy og i stedet fik placebo. Efter 48 uger tabte de, der fortsatte med Wegovy, yderligere 8 % af deres kropsvægt, mens de, der fik placebo, tog 7 % på igen, hvilket viser, at folk er nødt til at fortsætte med at tage Wegovy for ikke at tage på igen.

  • Et fjerde studie omfattede 1 210 personer med type 2-diabetes med et BMI på ≥ 27 kg/m2, som også tidligere forgæves havde forsøgt at tabe sig. Efter 68 uger havde de patienter, der fik Wegovy, i gennemsnit tabt 10 % af deres vægt sammenlignet med 3 % hos dem, der fik placebo. Desuden havde 67 % af personerne i Wegovy-gruppen tabt mindst 5 % af deres vægt sammenlignet med 30 % af dem i placebogruppen.

Kilde: Det europæiske lægemiddelagentur

Midlet Wegovy er godkendt til behandling af personer med et bmi over 30 eller et bmi på 27 i kombination med følgesygdomme som blandt andet diabetes.

Danmark giver ikke tilskud til Wegovy. Dermed skal de, der vil indtage lægemidlet, selv betale for det, og det koster ifølge Ritzau omkring 47 kroner om dagen.

Medicinen skulle give et vægttab på 15 procent på et år.

Læge har betænkeligheder

Selvom præparater som Wegovy har det med at få kiloene til at rasle af, når de bruges som slankemiddel, holder formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen, igen med begejstringen.

Ifølge hende kan kiloene kan snige sig på igen, når man stopper med indsprøjtningerne. Desuden har præparaterne bivirkninger.

Læs mere her

Del
facebook mail

Læs også

  • Wegovy Novo Nordisk slankemiddel

    Læge har betænkeligheder ved populære slankemidler

    26. dec
  • Inden Rasmus Hansen lærte at leve med sin spiseforstyrrelse, var han ved at tage sit eget liv

    Rasmus lider af bulimi – i dag har han smidt sin vægt langt væk

    26. jul
  • Trine Kaas

    Par tabte sig 85 kilo – men på et tidspunkt gik det for stærkt

    9. maj
  • 1.jpg

    Hun vejer over 170 kilo og har altid kæmpet for at tabe sig - som 32-årig forstod hun, hvorfor intet skete

    9. jan

Mest sete

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • Vanrøgt af hund

    Hund aflivet efter brutal behandling i park

    Fre 13:34
  • Memets

    Gjorde studerende syge på stribe - nu får de kæmpebøde

    Fre 08:25
  • Bilister parkering

    500 % dyrere at have bil: - Det er megairriterende

  • ulykke krondyr

    71-årig mister livet efter kollision med krondyr

  • Anna-Marie er glad for sin cykel

    Nyt våben mod cykeltyveri skabte kø

  • Nicolai Wammen

    Wammen afviser flere penge til kommuner i knæ

  • nete ankerstjerne

    Vrede over budget: - Vores børn er ikke noget værd - det bliver jeg ked af

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • hells angels lystrup

    Politiet lukker rockerborge øjeblikkeligt

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • skybrud

    Varsler om skybrud

  • familien dreyer

    97-årig blev efterladt på gulvet: Nu kommer der millioner til ny nødkaldsordning

  • Kasper stod forrest, da katastrofen truede hele byen

  • Vanrøgt af hund

    Hund aflivet efter brutal behandling i park

  • Narkofabrikken
    retsvæsen retten justitia Vestre Landsret Viborg landsretten apr11

    Ankesag om narkofabrik: Massiv kritik af anklagerne

  • Dronningborghallen

    Budgetaftale på plads i Randers: Ny hal på vej i Dronningborg

  • fødevarestyrelsen

    Osteprodukt kaldes tilbage - kan give opkast og diarré

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet