Her rammer helligdags-trafikken Østjylland
Kom tidligt ud ad døren for at undgå den værste helligdags-trafik, lyder opfordringen. Men Østjylland slipper billigt.
En fridag i morgen, og mange danskere tager en forlænget weekend.
Den kan stå på sommerhus, familiebesøg eller camping. Derfor forudser Vejdirektoratet en øget trafik på vejene.
Læs også
Det gælder særligt i eftermiddag fra klokken 14-19, når vi også rammer myldretrafikken.
Men overordnet set bliver Østjylland ikke hårdt ramt.
- Der er faktisk ikke så meget ekstra pres på Østjylland. Der er almindelig myldretidstrafik og meget trafik på vej nordpå, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende i Vejdirektoratets Trafikcenter.
Køer forplanter sig
De tidspunkter, vi generelt ser mest trafik, er der stor risiko for kødannelser, og kø over eksempelvis Fyn vil forplante sig opad, så det er altså på motorvejsstrækninger, trafikken kan påvirkes.
Læs også
- Mange fra hovedstaden skal over og nyde livet. Derfor vil der også være pres omkring færgerne, siget Peter Bruun-Mogensen
Torsdag ligger trafikpresset tidligere omkring klokken 11-14, vurderer vagtchefen.
Han opfordrer derfor til, at man kommer lidt tidligere ud ad døren, så trafikken fordeles.
Læs også
Ny grafik
Som noget nyt har Vejdirektoratet brugt en anderledes grafik til at illustrere spidsbelastnings-tidspunkterne. Det sker på opfordring fra farveblinde, som har haft svært ved at se farverne på de tidligere brugte.
- Det har de har haft svært ved at tyde de tidligere, så det her er et forsøg på at imødekomme de ønsker, vi har fået, siger Peter Bruun-Mogensen.
Og hans sidste opfordring til alle bilister er generelt altid at holde sig orienteret. Det kan man gøre på Vejdirektoratets Trafikinfo eller P4 Trafik.