Her jubler de over udryddelsen af superrovdyret mink

Hvis fuglene i Danmark var i stand til det, ville de juble over de 13 millioner mink, der har mistet livet i de seneste uger i Danmark.

Vi har set grædende minkavlere, der har set deres livsværk blive fyldt i kasser og aflivet i tusindvis på ordre fra regeringen. 

Beslutningen har vakt stor debat i Danmark, men ét sted er man ubetinget glad - hos fugleelskernes højborg, Dansk Ornitologisk Forening.

Fugle har været et af de store ofre, når superrovdyret er sluppet ud fra farmene. 

- De tager æg og unger, og de tager også voksne fugle, hvis de kan slippe afsted med at overraske dem, siger vildtbiolog Henning Ettrup fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF i Østjylland. 


Hvert år skyder jægere flere tusind mink i Danmark, som er sluppet ud i det fri. I forbindelse med aflivningen af de danske mink har der også været historier om undslupne mink. 

Det lille pelsklædte rovdyr er en invasiv art, som man ikke vil have i den danske natur. Men hvad er der så slemt ved det lille avlsdyr, når der i forvejen lever ræve, mårhunde og ildere i den danske natur?

- De oprindelige arter har tilpasset sig hinanden. Selvfølgelig tager ræven en del fugle, men der er en anden balance. Minken er ny i systemet, og de har ikke vænnet sig til hinanden, siger Henning Ettrup.

Klatrer, svømmer og løber

Det kan være svært at forestille sig, når man ser billederne af mink i bur, men det er et formidabelt rovdyr.

- Den er god til at svømme og klatre, og den er god til at komme hen de steder, hvor de andre arter har svært ved at komme frem, siger Henning Ettrup. 

Et andet problem med mink - hvis man spørger DOF - er selve farmene, hvor særligt måger og krager har levet en luksuriøs tilværelse på grund af adgang til foder og andet mad. 

Det har givet nogle store bestande af de to arter, som har skævvredet balancen. 

- Det kan give nogle problemer for de andre ynglefugle, fordi der er en overvægt af måger og krager, siger vildtbiologen. 

- Så fra fuglevinklen er det en gode ide, at man slipper af med minkene, slutter han. 


domstol retten byretten Randers pædofilisag 2

Børnemishandlers navn delt tusindvis af gange - politiet advarer

Vaccine

Organisation vil have restaurantbesøg tilladt for særlige grupper allerede om tre uger

Ane Halsboe-Jørgensen

Lønkompensation forlænges: Arbejdsgivere kan igen varsle tvungen ferie

øjenvipper

Efter stormløb af utilfredse kunder: Randers-firma under tvangsopløsning

40_percent

playDen britiske mutation spreder sig i Østjylland: Restriktionerne er ikke nok

Susanne Krogstrup

play Corona-effekt: Vandreguide til Mols Bjerge revet væk