Henrik blev udsat for professionel telefonsvindel – nu advarer han andre

Det sker jævnligt, at svindlere ringer og på snedig vis prøver at få folk til at fortælle deres personnummer og koder.

”Nets har meddelt til os, her i politigården i Aarhus, at der er foretaget et stort beløb og et kviklån på 90.000 kroner.”

Sådan lød det mandag aften, da Henrik Søndergaard fra Aarhus blev ringet op af en svindler, der udgav sig for at være fra Østjyllands Politi.

Og selvom Henrik Søndergaard gennemskuede svindleren, var han faktisk lidt imponeret over den udspekulerede måde, det foregik på.  

- Nummeret stod til at komme fra Politiets hovednummer, jeg hører en myndig stemme, og han havde de rigtige ord omkring kryptering og hacking og andre ord, så jeg tænkte, at det nok var rigtigt, siger Henrik Søndergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Her kan du høre, hvad svindleren sagde til Henrik Søndergaard. 

Virkede troværdig

Henrik Søndergaard har hørt om telefonsvindlere mange gange før. Alligevel gik der flere minutter, før det gik op for ham, at manden i røret ikke var fra politiet.

Efter at have talt med personen i otte minutter, blev Henrik Søndergaard pludselig mistroisk. Svindleren vil nemlig have hans CPR-nummer.

quote Dem der udgiver sig for at være andre, har et lidt mere professionelt tilsnit, så derfor skal man være ekstra opmærksom på det.

 Martin Frank Rasmussen, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi

- Jeg kan sidde og smile af det bagefter. Men jeg havde stadig en fornemmelse af, at det kunne være rigtigt, så jeg vidste, jeg skulle ringe til Østjyllands Politi efterfølgende for at høre, om det var rigtigt. Så der var en lille tanke om, at det her godt kunne være rigtigt, så dygtig var han, siger Henrik Søndergaard.

Henrik Søndergaard forklarede svindleren, at han ikke ville udlevere sine personlige oplysninger gennem telefonen, og kort efter sluttede opkaldet.

Politi: De virker professionelle

Henrik Søndergaard er ikke den eneste, der er blevet udsat for det gennemførte svindelnummer. Hos Østjyllands Politi har de kendskab til 10 lignende sager.

- De kommer med jævne mellemrum, og det er en tendens, at de kommer oftere og oftere. Det bliver også mere og mere professionelt. Altså dem der udgiver sig for at være andre, har et lidt mere professionelt tilsnit, så derfor skal man være ekstra opmærksom på det, siger Martin Frank Rasmussen, der er vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er særligt én ting, som skal få alarmklokkerne til at ringe, hvis man får et mistænkeligt opkald.

- Vi spørger aldrig om CPR-nummer, kontooplysninger eller NemID. Det vil vi altid have på forhånd, siger vicepolitiinspektøren

Sager som Henrik Søndergaards er svære for politiet at opklare, men lydfilerne fra opkaldet, kan fungere som en ekstra brik i efterforskningen.

blæst blæsevejr gråvejr

Endnu en gråvejrdag i vente - men det bliver mildere

Anika kan endelig få sin behandling - verdens dyreste behandling

Målet er nået: Anika kan få verdens dyreste behandling

s6qt8t43fs2c2nt6h20201201121714

playSygeplejerske går på arbejde med ondt i maven – nu er der hjælp på vej

kampagne2

playMundbind flyder fortsat i gadebilledet

E45 motorvej motorvejen kø trafik trafikprop myldretid trafikgenre bil biler tæt trafik kø bilkø

Nu spærres centralt kryds for trafik

brændeovn

play Ny lov på plads: Gamle brændeovne skal skiftes eller skrottes ved boligkøb