Gør hjemmeundervisning dit barn demotiveret - sådan hjælper du

Læs otte gode råd fra Stressklinikken SPINE om, hvordan du hjælper dit barn, når det får virtuel undervisning, er mere hjemme og udviser mental demotivation.

Flere gymnasier har måttet indføre virtuel undervisning. Foto: Arkivfoto Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Virtuel hjemmeundervisning. 

Det har flere og flere unge måttet indfinde sig med under corona - og det skaber bekymring hos forældre, der oplever deres børn blive mere og mere demotiveret. 

Læs også Hjemsendt gymnasieelev: - Vi er bange for selv at blive smittet

Men der er hjælp at hente. Ifølge stressrådgiver, stressklinikken SPINE i Aarhus, Thomas Pape, er det helt afgørende, at de unge mennesker og den svære situation, de står i, bliver anerkendt. 

- Man kunne sagtens sige til dem, at vi alle sammen er i samme båd - men det er vi ikke. Der er forskel på at være 16 år og være i gang med sin identitetsdannelse. De voksne er færdige med det. De unge mennesker har alvorligt brug for at være sammen med andre, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han kommer her med otte gode råd til, hvordan du hjælper dit barn gennem den svære tid under corona. 

RÅD 1: ANERKEND, AT DIT BARN FØLER, AT LIVET HAR MISTET VÆRDI LIGE NU 

Det er en vigtig livsfase for unge at starte i gymnasiet eller på anden uddannelse.

Anerkend, at sådan er det for den unge. Spørg ind til, hvad der gør mest ondt, er sværest og om der er noget, du kan gøre. Hvad den unge har brug for? Du får allerede bare ved denne øvelse 1000 point af dit barn, blot for at lytte og anerkende. 

RÅD 2: HJÆLP TIL DAGE MED STRUKTUR, OGSÅ UDEN COMPUTER OG TELEFON

Retningsliner skifter uge for uge. Uddannelserne må ændre undervisningsformer. Undervisning rykkes flere gange ugentligt eller aflyses.

Der er ikke noget, der er struktur på lige nu, men det er vores nye hverdag lige nu.

Skab, en helt konkret struktur, hvor særligt fysisk aktivitet fylder hver dag. Enten som gåture, fitness, eller andet den unge finder glæde ved. Og lav gerne aktiviteter, hvor computer og telefon lige får en pause. 

Lav gode aftaler om søvnmønstre. Skrider søvnrytmen, skrider de fleste gode intentioner, og motivationen lider særligt et knæk. 

RÅD 3: GENVIND MOTIVATIONEN MED DEN UNGE 

Motivation handler om en given adfærd, der styres af et klart mål og retning. Det klare mål og retning er rystet lidt nu. Forholdene for at gå i gymnasiet er i hvert fald ændret. 

Genvind motivationen ved at tale om vilkår og accept. To ord, der kan være svære at forlige sig med, men som kan give mere overskud mentalt. Dernæst tal om, hvad der kan være mentale eller fysiske ”gulerødder" i løbet af dagen eller ugen. Noget den unge kan se frem til. Det er vigtigt at belønne, når man også har ydet.

RÅD 4: LAV MERE SAMMEN END I NORMALT GØR

Den unge ses ikke med så mange andre, end de gør normalt. Så skru op, for de sociale oplevelser hjemme hos jer selv. Løb en tur, tag med i fitness, spis måltider sammen, aftal køreture sammen eller find fælles aktiviteter, hvor den unge får plejet den sociale side og føler, at de kommer lidt ud og ser verden. 

 

Bonus for dig: Du får langt flere snakke og gode timer med dit barn, og de har høj værdi, uanset hvor gode de er til at anerkende det. 

RÅD 5: EN TOTAL RØVDAG? LAV NOGET JUHU-SJOVT SENERE PÅ DAGEN 

Vi kender det selv. Nogle dage er bare ikke lavet til at skulle have nogen funktion. Vi er sure, triste, opgivne eller bare flade. 

Anerkend, at sådan er det lige i dag og aftal så, hvad I kan gøre for at løfte dagen. Skal I lave yndlingsmad, streame en film sammen, spise bland-selv-slik, selv om det er onsdag eller noget helt fjerde. 

De unge kan svinge dybere mentalt, end voksne gør, men de kan også være lettere at hive op til overfladen igen. 

RÅD 6: VIL DIT BARN DROPPE UD - LAV EN REDNINGSPLAN SAMMEN 

Måske kommer dit barn og siger: ”Jeg gider ikke mere. Det giver ikke mening at gå i gymnasiet.” Her skal du ikke gå i panik eller blive sur og skælde ud. 

Sådanne samtaler skaber dybere kløfter. I stedet må I sammen lave en analyse af, hvad der førte til følelsen af denne beslutning. 

Hvad skal der ske efter udmelding? Hvad er alternativet, hvis den unge dropper ud? Hvad kan den unge, I eller skolen i fællesskab gøre, så de ikke dropper ud?

RÅD 7: FÅR DIT BARN ANGST ELLER BLIVER DE MENTALE SKYGGER FOR DEPRESSIVE?

Mærker du, at dit barn bliver mere end bare i dårligt humør og har et par off-dage? Så skal du reagere. Mistrivsel kommer ikke fra dag til dag, men snigende. Hverken den unge eller dig som forældre mærker, når det er for meget. For I har vænnet jer til, at der var flere dårlige dage eller mere muthed. 

RÅD 8: FÅ PROFESSIONEL HJÆLP TIL HURTIG INDSATS, SÅ DIT BARN BLIVER PÅ UDDANNELSEN OG GENVINDER GLÆDEN

Løber du tør for gode råd, eller er det svært at balancere mellem at være kærlig forælder og coachende voksen under samme tag? Det er ikke første gang, vi hører det. 

Derfor kan det være en fordel og sjældent kræve et længere forløb, hvis en professionel med speciale i unges mentale trivsel støtter. 

Kilde: Stressklinikken SPINE.