Genåbningskaos: Så lang er ventetiden nær dig
Torsdag er der lange køer ved flere teststeder i det østjyske.
Torsdag sker der en yderligere genåbning af Danmark, som blandt andet gør det muligt for folk igen at gå i fitnesscentret, teatret og biografen - dog med et krav om coronapas.
Det betyder, at der er efterspørgsel efter coronatest, og det kan ses hos kviktest-stederne.
Læs også
Rundt omkring i det østjyske har der nemlig torsdag opbygget sig lange køer for at blive testet for coronavirus.
Det viser tal fra Region Midtjylland over de aktuelle ventetider.
Op til 1 times ventetid
Ved 8 af de østjyske teststeder var der torsdag formiddag klokken 9.30 en kø på minimum 30 minutter.
Et af de steder, hvor ventetiden var værst, var ved testcentret i Nobelparken ved Aarhus Universitet.
Her var ventetiden klokken 9.30 allerede oppe på 60 minutter.
Det samme var tilfældet ved testcentret i Vejlby-Risskov Hallen i Risskov og ved Filmbyen i Aarhus.
Skulle man forbi Viby Hallen, så skulle man også sætte ekstra tid af. Her var den aktuelle ventetid i formiddags 45 minutter.
Også i Horsens og Skanderborg var der lange ventetider. Ved testcentret på Ove Jensens Allé var ventetiden 30 minutter. Det samme var tilfældet i Skanderborg ved Morten Børup Hallerne.
I Randers var der også ventetid ved Arena Randers. Her var ventetiden, ifølge Region Midtjylland, 15 minutter. Samme ventetid var der ved Beboerhuset i Sundparken i Horsens.
Køerne bliver længere og længere
Kort før klokken 11.00 torsdag formiddag er ventetiderne og køerne blevet endnu længere.
Ved Vejlby-Risskov Hallen er ventetiden nu helt oppe på 1 time og 30 minutter, mens den ved Rønbæk Idrætscenter i Hinnerup er på 1 time og 15 minutter.
Samtidig er der ved 17 af de østjyske teststeder nu minimum 30 minutters ventetid.
Læs også
De ovenstående ventetider er et øjebliksbillede. Ventetiderne bliver løbende opdateret. Du kan følge dem her.