Frosten vinder igen: Al kørsel med letbanen indstillet tirsdag morgen

Midttrafik oplyser tirsdag morgen, at al kørsel med letbanen er aflyst på grund af frost på køreledningerne.

Tirsdag morgen har frosten endnu engang sat en stopper for letbanen. På grund af frost på køreledningerne er dens kørsel indstillet på alle strækninger. Det oplyser Midttrafik på deres hjemmeside. 

- Der er indsat erstatningsbusser på Grenaa-strækningen. På strækningen Odder - Aarhus kan du benytte rejsegarantien, indtil der kører erstatningsbusser, skriver de. 

Rejsegarantien dækker udgifter til bil eller taxa, hvis man er mere end 20 minutter forsinket. 

Man kan finde køreplan for erstatningsbusserne på Rejseplanen eller Midttrafik.dk.

Ikke første gang 

Det er langt fra første gang, at letbanen holder stille på grund af frost. 

For knap halvanden uge siden var den gal på strækningen mellem Grenaa og Hornslet, ligesom det i november måned var samme situation på strækningen mellem Mørke og Hornslet på grund af frost på køreledningerne. Det er blot to eksempler af mange. 

Letbanedirektør, Michael Borre, mente i 2018, at Letbanen snildt kunne køre medmindre, der var tre meter sne.
Letbanedirektør, Michael Borre, mente i 2018, at Letbanen snildt kunne køre medmindre, der var tre meter sne.

Dette til trods for, at en skråsikker letbanedirektør, Micheal Borre, i 2018 udtalte, at letbanen sagtens kunne køre trods frost og ikke mindst sne. 

- Medmindre der ligger tre meter sne, burde vi kunne køre fuldstændig uproblematisk, sagde Michael Borre tilbage i oktober 2018.

Ifølge DMI er der tirsdag morgen mellem -2 og 0 grader i Østjylland. 

- Vintervejret er besværligt og det chikanerer os 

Letbanedirektøren kan på nuværende tidspunkt ikke svare på, hvorfor letbanen tirsdag endnu en gang holder stille. 

- Vi må bare konstatere, at vintervejret er besværligt, og at det chikanerer os. Det er en udfordring, lyder det fra Michael Borre tirsdag formiddag til TV2 ØSTJYLLAND. 

quote Vi må bare konstatere, at vintervejret er besværligt, og at det chikanerer os. Det er en udfordring.

Michael Borre, direktør, Aarhus Letbane

Aarhus Letbane forebygger normalt den slags problemer ved at påføre glycerin på køreledningerne. Det blev også gjort natten til tirsdag, fortæller Michael Borre. Alligevel stoppede frosten tirsdag al letbanens kørsel. Dette til trods for, at glycerinen burde kunne holde hele 48 timer. 

 - Vi har kørt glycerin på, som vi havde planlagt, men på en eller anden måde er det forsvundet, så der er kommet frost, siger han og tilføjer: 

- Måske er det regnet væk. 

Problemet kan genopstå onsdag morgen

Tirsdag formiddag er letbanen begyndt at køre igen, men med en nat forude, som ser ud til at blive koldere end denne, så har Aarhus Letbane allerede nu i samarbejde med Midttrafik bestilt erstatningsbusser til onsdag morgen. 

- Jeg vil ikke sige, at jeg frygter, at det samme sker i morgen tidlig, da vi ikke endnu ved, hvad årsagen er. Jeg vil bare hellere klargøre busser, der ikke bliver brugt, end at vi får dem bestil for sent, siger letbanedirektøren. 

Aarhus Letbane er tirsdag i gang med at undersøge, hvad problemet mere konkret skyldes. 







Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

Skærmbillede 2021-01-18 kl. 16.23.42

Hjemmeskoling er ikke kun skidt: Trine kommer tættere på sine børn

Grenaa Sygehus akutklinik

Akutklinikker genåbner

20180728-135225-a_28mb.jpg

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted

politibil

Vanvidskørsel i Aarhus V: Kørte 115 km/t i byzone

minimumsnomeringer Asylgades Børnehus børnehave Skanderborg

Forslag: Gratis flyverdragter til alle pædagoger