Frida savner sin efterskole: - Jeg håber, at vi kan få sat et punktum
Efterskoleeleverne, der lige nu burde have høstet frugterne af det fællesskab, de har brugt et år på at bygge, håber ligesom en lang række andre, at de inkluderes i genåbningens fase to.
Efterskoleopholdet er en 'once in a lifetime'. Den første selvstændighedsprøve inden voksenlivet, hvor man i et helt år flyver fra reden i forældrenes trygge rammer, og sammen med op til flere hundreder andre unge mennesker skal oparbejde og indgå i et helt nyt socialt fællesskab.
Det er et år fyldt med oplevelser, og både faglig og social læring, hvor mange først for alvor knækker koden hen mod årets afslutning. Først der er de tætte bånd for alvor knyttet, og først der kulminerer oplevelsen rigtigt.
Den kulmination står tusindvis af danske unge lige nu og frygter, at de har mistet. Og sker det, så er det en chance for livet, som de har mistet.
- Jeg savner efterskolen rigtig meget. Det er blevet ens andet hjem, og jeg håber virkelig, at vi får lov til at afslutte det her år og sætte et punktum, siger Frida Johnsen, der, hvis det ikke var for coronakrisen, lige nu skulle have været på Efterskolen Ådalen i Hørning, men i stedet må sidde afventende tilbage hjemme i Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.
Venter på udmelding
Statens Serum Institut har for nyligt vurderet, at smitterisikoen ville være 'høj', hvis man genåbnede under normale omstændigheder. Og i går kom så endnu en rapport, hvor der endnu en gang var dårligt nyt for landets ældste elever på folkeskolerne, efterskolerne og højskolerne.
I rapporten nævnte instituttet en række områder, der forsvarligt kunne genåbnes uden en eksplosion i smittetrykket, hvor skolerne ikke var inkluderet.
Om aftenen indledte regeringen så forhandlinger med det resterende Folketing om, hvilke områder man skulle åbne op for i genåbningens fase to, hvor man forventer, at en konkret plan vil blive annonceret en gang i aften.
Alternativet, SF og til en vis grad også Enhedslisten har allerede meldt ud, at de har genåbning for de ældste elever højt på dagsordenen.
Forstander på Efterskolen Ådalen, Kim Fleischer, tør dog ikke skrue forventningerne alt for meget op.
- Jeg vil på ingen måde sige, at den er hjemme. I sidste ende handler det om, hvor højt regeringen og partierne sætter barren. Jeg er mere optimistisk nu, end jeg var for et døgn siden, men jeg vil heller ikke risikere, at vi ender med at sidde for skuffede tilbage, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Hvis vi får lov at åbne fra på mandag af, så skal vi lige bruge mandag, tirsdag og onsdag på at få drøftet og etableret det praktiske med rengøring, og hvordan vi deler eleverne op i forbindelse med for eksempel spisning. Vi ville være klar til at byde dem velkommen tilbage onsdag aften formentlig.
Læs også
Der mangler et punktum
For Frida Johnsen har hverdagen stort set været sat på pause, siden Efterskolen Ådalen, ligesom resten af landets skoler, den 11. marts fik at vide, at de skulle lukke, og eleverne sendes hjem.
- I starten kunne det måske godt føles lidt som en ferie, men nu savner jeg virkelig at være sammen med jævnaldrende. Selvom man godt kan ses, så er det bare svært, fordi man bor langt væk fra hinanden, og man jo skal forsøge at holde afstand, siger hun.
Hun har vedligeholdt kontakten ved at skrive med de nærmeste veninder, men det brede fællesskab mærker hun glider længere og længere væk.
- På skolen snakkede man jo med alle. Så mødtes man til aftente, og så fik man også snakket med de elever, som man måske ikke sidder og skriver med dagligt lige for tiden, siger Frida Johnsen.
Forstander Kim Fleischer mener også, at det er afgørende, at eleverne får sat et punktum for året.
- Det ville gøre alverden til forskel for eleverne, hvis de kunne vende tilbage. De har brugt et år på at oparbejde et helt unikt fællesskab, hvor man bruger den første del på at slibe kanterne, lære sig selv og hinanden at kende, og så er det jo meningen, at de hele kulminerer til sidst, siger han.
Han oplyser derfor også, at man vil forsøge at samle årgangen til en anden form for afslutning på et senere tidspunkt, hvis ikke efterskolerne inkluderes i fase to.
Læs også
Professor: - Betyder mere, end vi voksne lige kan forestille os
Professor og ekspert i børn og skoleelever ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Mikael Thastum, håber for eleverne, at de snart kan vende tilbage til livet på efterskolerne.
- Jeg tror, det betyder meget mere for de her børn, end vi som voksne måske lige kan forestille sig. Det var først nu her, da skolerne lukkede ned, at de venskaber, fællesskaber og den dannelse, man havde gjort sig, for alvor skulle konsolideres, og hvor det hele skulle gå op i en højere enhed, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Han nævner, at indkøringstiden for det unikke efterskolefællesskab er lang, men at det ofte er her, at man knytter livslange venskaber og lærer at bevæge sig ud af sin komfortzone og indgå i sociale fællesskaber med personer, som man normalt ikke ville kunne se sig selv med.
Forskningsprojekt skal undersøge børn og unges trivsel under coronatiden:
Forskere ved Aarhus Universitet skal undersøge, hvordan skolebørn trives under Coronakrisen. De søger lige nu deltagere til et spørgeskema, så hvis du som forælder vil bidrage med vigtig viden om de udfordringer, danske børnefamilier står over for lige nu, så kan du deltage via linket her.
Læs også
- Det karakteristiske ved efterskoleopholdet er, i modsætning til folkeskolen, at man der er så gammel og modnet, at de venskaber, der her bliver skabt, meget ofte holder ved i mange år og måske endda resten af livet, siger Mikael Thastum og fortsætter:
- Det er vigtigt, at de får sat et punktum. Hvis der først kommer en reel afslutning en gang i efterårsferien, så vil de være så langt fjernet fra forløbet og i gang med alt muligt andet, at betydningen svinder lidt ind. Og så risikerer man, at det her vigtige overgangsritual mister sin betydning, og at venskaberne måske ikke holder ved.
Udover det triste i, at eleverne ikke får den afslutning og det ophold, som alle andre årgange har fået, og som de havde set frem mod og arbejdet sig hen i mod i et helt år, så bærer han også en lille frygt for de konsekvenser, det kan have for de allermest sårbare.
- Jeg kan ikke bakke den her påstand op med evidens eller forskning, men jeg frygter da, at vi kommer til at stå med en gruppe unge mennesker på den anden side af det her, der har stået i et sådant tomrum, at de nu får brug for, at der bliver arbejdet med dem, siger han.
Læs også