Først sol - senere skyer og regn
Lørdag byder først på dagen på lidt eller nogen sol - men nyd det, mens det varer. For i eftermiddag bliver det skyet og senere stedvis regn. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Temperaturen bliver mellem to og syv grader, og vinden bliver svag til frisk.
I aften og i nat skyet med lidt regn her og der. Lokalt kan der komme tåge.
Læs også:
Kort nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Socialt medie er salgsbørs for unges nøgenbilleder – brutalt, siger organisation
Et digitalt supermarked for salg og køb af nøgenbilleder og videoer af unge piger og kvinder.
Sådan beskriver interesseorganisationen Digitalt Ansvar hvad der foregår i flere danske grupper med heftig aktivitet på beskedtjenesten Telegram.
Birgit Jensen jagter svar på sønnens død
Birgit Jensens søn var indlagt i det Regionspsykiatrien i Randers, inden han døde.
Nu jagter hun svar på, om hendes søns død kunne være undgået.
Rekordvarmt år skyldes færre lavthængende skyer
2023 blev med afstand det varmeste år, der nogensinde er registreret på kloden.
Ifølge forskerne bag studiet skyldes den hurtige stigning i den globale temperatur færre lavthængende skyer over oceanerne.
Hvis tendensen med færre skyer fortsætter, kan det på sigt have alarmerende konsekvenser for den fremtidige globale opvarmning.
Kvindelig cyklist er i kritisk tilstand efter uheld i Aarhus
En kvindelig cyklist er i kritisk tilstand efter et færdselsuheld på Hasle Ringvej i Aarhus tidligt søndag morgen.
Også en mand på cykel blev ramt af bilen i krydset i det nordvestlige Aarhus. Begge cyklister er tilskadekomne, men kun en er i kritisk tilstand.
- I krydset mellem Hasle Ringvej og Paludan Müllers vej er der en bil, der har ramt to cyklister. Den ene er i kritisk tilstand, og den anden er tilskadekommet, lyder det fra Morten Bang, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Ritzau.
Han oplyser ikke, hvor gamle cyklisterne er, men siger, at deres pårørende er blevet underrettet.
En mand er anholdt i sagen, oplyser Østjyllands Politi på X.
Vejen har været spærret i forbindelse med ulykken, men er nu åben igen.
Sådan rammer regnen søndag
Søndag er begyndt med gråvejr og let regn i en stor del af landet.
Som dagen skrider frem, vil regnvejret efterhånden gå i opløsning. Dermed kan de fleste danskere se frem til en eftermiddag med tørvejr. Det skriver TV 2 Vejret.
Dog vil det stadig forblive gråt frem til solnedgang. Temperaturen ligger på fem til syv grader, men det vil følge noget koldere, da der blæser en frisk til hård vind – stedvis op til kuling – fra nordøst.
Der mangler 2000 speciallæger
Der mangler i alt 2000 speciallæger på de danske sygehuse, i lægepraksisserne og speciallægepraksisserne.
Det viser en ny analyse foretaget af Lægeforeningen ifølge Berlingske.
- Alle skal have adgang til en praktiserende læge, hvor de bor. Der skal også være speciallæger nok på alle sygehuse, lige så vel som der er behov for flere praktiserende speciallæger, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, til avisen.
Der mangler 2000 speciallæger
Der mangler i alt 2000 speciallæger på de danske sygehuse, i lægepraksisserne og speciallægepraksisserne.
Det viser en ny analyse foretaget af Lægeforeningen ifølge Berlingske.
- Alle skal have adgang til en praktiserende læge, hvor de bor. Der skal også være speciallæger nok på alle sygehuse, lige så vel som der er behov for flere praktiserende speciallæger, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, til avisen.
Lægeformanden peger på, at det manglende antal speciallæger kan ende med at udgøre en flaskehals for regeringens ønske om at få flere speciallæger ud i de områder af landet, hvor der er ringere adgang til lægehjælp.
Camilla Rathcke foreslår, at man skruer op for kapaciteten af uddannelse til speciallæger.
Speciallæger er læger, som ud over medicinstudiet og den kliniske basisuddannelse har gennemført en medicinsk specialeuddannelse.
Politi massivt til stede i Skanderborg
Sydøstjyllands Politi har været talstærkt til stede på en adresse i et villakvarter i Skanderborg det meste af lørdagen på grund af et mistænkeligt forhold, skriver bt.dk.
Betjentene på stedet er iført dna-dragter, men vil ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt.
Stage fortsætter vild målstime og bliver matchvinder
Landsholdsspilleren Jens Stage fra Aarhus er brandvarm i Bundesligaen.
Lørdag kom han på måltavlen i sin tredje ligakamp i træk, da Werder Bremen på udebane vandt med 1-0 over Bochum.
Ti minutter efter pausen pandede han et hjørnespark hårdt mod mål, og målmand Patrick Drewes kunne ikke forhindre Stage i at score.
Dermed er Stage oppe på seks ligatræffere i sæsonen. De er endda alle scoret i Stages fem seneste optrædener i Bundesligaen, hvor Werder Bremen ligger nier med 19 point.
Regnvejr når nye landsdele
Indtil videre har lørdagens regnvejr primært hængt over Jylland og Fyn, men i skrivende stund bevæger det sig nu ind over de østlige landsdele.
For mange falder regnen som bittesmå dråber, hvilket også kaldes for finregn. Det er nærmest kun i Vestjylland, at der er lidt mere tyngde i dråberne, skriver TV 2 Vejret.