Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Søndag er det tre uger siden, de første danskere fik coronavaccine. Derfor kommer andet og sidste stik nu.

De første plejehjemsbeboere i Danmark får søndag det andet og sidste stik af coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech. Det fortæller Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner.

- Fra på søndag - og især i næste uge - vil vi se, at antallet af genvaccinationer vil være ret stort. Som konsekvens af det vil der ikke være så mange nyvaccinerede, siger hun.

Når de første danskere allerede søndag får det andet stik, skyldes det, at det her er tre uger siden, at de fik det første.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der ikke er mere end mellem tre og fire uger mellem stikkene.

Der var lagt op til, at der undtagelsesvis kunne være op til seks uger mellem doserne, så flere kunne vaccineres.

Det kunne betyde færre smittede, da meget tyder på at, der opnås noget beskyttelse et par uger efter første stik.

Maksimal beskyttelse hurtigst muligt

Stephanie Lose understreger, at det er i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen, at man nu begynder at give andet stik med vaccinen.

- På plejehjemmene giver det rigtig god mening at få givet beboerne, som er de mest udsatte og sårbare, den maksimale beskyttelse hurtigst muligt, siger hun.

I Sundhedsstyrelsens vaccinekalender kan du se, hvor du kan forvente at blive tilbudt vaccinationen.
I Sundhedsstyrelsens vaccinekalender kan du se, hvor du kan forvente at blive tilbudt vaccinationen. Foto: Sundhedsstyrelsen

1 ud af 40 danskere har nu fået første vaccinestik, hvilket er den højeste andel i EU.

En af forklaringerne på den gode vaccinationsstart er ifølge Lose det gode samarbejde mellem regioner, kommuner, staten og lægerne.

Her har myndighederne styr på leverancerne, og regionerne bliver forberedt på, hvad der er på vej.

- Sundhedsstyrelsen sikrer, vi får vaccineret de borgere, der prioriteres højest, og kommunerne har ydet en kæmpe indsats med at få indhentet samtykke og sørge for det logistiske.

- Endelig har de praktiserende læger beredvilligt stillet op for at kunne få eksekveret indsatsen, siger hun.

Færre vil begynde vaccinationen

Hun forventer, at der fra næste uge vil være færre end hidtil, der begynder vaccination.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at der skal skal bruges doser til personer, som får andet stik.

Samtidig oplyste Statens Serum Institut (SSI) fredag, at Pfizer/BioNTech de kommende uger vil levere færre vacciner end planlagt.

Det er uvist, hvor stor nedgangen i leverede vacciner bliver. Årsagen til de færre vacciner er, at Pfizer skal opgradere sin fabrik i Belgien. 

Thomas Krysiza

play Kommune trækker i land: Vil alligevel ikke tage døgnhjælp fra Thomas

DorteMandrup_Aarhus_Strata_v1_Copyright by KVANT-1.jpg[5]

Markant byggeri på vej ved Aarhus Ø

Pia Ebdrup ny

play Pias tænder smuldrer væk - har fået regninger for 150.000 kr.

img_0509.jpg

Efterskoleelever strejker: Stine vil have garanti for genåbning

image00006

play Video: Få en eksklusiv rundtur på spritny hurtigfærge

melissa og julia grenaa gymnasium 2

På trods af lave smittetal: Julia og Melissa må stadig ikke komme i skole