Flertal kræver mange coronadødsfald på plejehjem undersøgt

Et politisk flertal vil have undersøgt coronaindsatsen på plejehjem efter høje dødstal blandt beboere.

Over 400 beboere på plejehjem er døde med coronavirus i løbet af halvanden måned.

De mange dødsfald har fået et flertal på Christiansborg til at kræve en uvildig undersøgelse af, hvordan coronaindsatsen har været på landets plejehjem. Det skriver Berlingske.

Der bor cirka 40.000 på plejehjem i Danmark, og de hører til blandt dem, der blandt andet på grund af deres høje alder er i risiko for at blive meget syge, hvis de smittes med coronavirus.

Men smitten er kommet ind på plejehjem, og i sidste uge var der 106 dødsfald blandt coronasmittede beboere. Det er det højeste antal på én uge under epidemien.

Kæmpeproblem med smitten på plejehjemmene

Kirsten Normann Andersen er sundhedsordfører for SF, og hun kalder det et kæmpeproblem, at smitten er nået ind på plejehjemmene.

- Smitteopsporingen har ikke været i stand til at give et svar på, hvordan smitten er kommet er ind, hvilket også er frustrerende. Derfor kan der blive brug for lave en undersøgelse af, hvordan det er gået til, at man ikke har kunnet passe bedre på beboerne, siger hun til Berlingske.

Foruden SF vil også Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten have en uvildig undersøgelse.

Demenscentrum 

Demensplejehjemmet DemensCentrum i Aarhus er et af de steder i Østjylland, der har været hårdt ramt af corona blandt beboere og medarbejdere. 

I januar måned var antallet af smittede nået op på hele 94 personer. Dermed var næsten 40 procent af beboerne og en fjerdedel af de ansatte på plejehjemmet smittet med corona-virus. 

På nuværende tidspunkt er tallet dog faldet til 33. 

De mange sygdomstilfælde blandt personalet har dog betydet, at plejehjemmet har manglet hænder for at kunne give beboerne den sædvanlige pleje. 

Det fremgår dog ikke nogle steder, hvor høj dødeligheden blandt beboerne har været, og presserådgiver i Sundhed og Omsorg hos Aarhus Kommune, Lars Erik Siegumfeldt, fortæller også til TV2 ØSTJYLLAND, at de ikke kan oplyse nærmere, da information om dødsfald er personfølsomme oplysninger samtidig med, at det er svært for dem, at definere, hvilke dødsfald, der er coronarelatereret.

Malene Tofts far, 73-årige Thorkild Hansen, bor på DemensCentrum i Aarhus, som har været hårdt ramt af corona. Den 10. januar 2021 stillede hun et spørgsmål direkte til statsministeren omkring, om man ikke burde have sat quicktest i gang noget før, når man ved, at så mange medarbejdere er testet positive.


Flere arbejdspladser hårdt presset af fravær på grund af corona

Kravet kommer, samtidig med at fagforeningen FOA har fortalt, at den "et par gange om ugen" får henvendelser fra plejepersonale, der oplever at blive bedt om at møde på arbejde, selv om de enten har symptomer på coronavirus eller er tæt kontakt til en coronasmittet.

Flere arbejdspladser er hårdt presset af coronarelateret fravær, og det er en af grundene til, at sosu-assistenter og sosu-hjælpere ifølge TV2 Lorry er blevet bedt om at møde på arbejde i modstrid med retningslinjerne.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar til artiklen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Elgiganten

Nu åbner de endelig: - Det er som om, at vinteren er forbi

20070702-153634-5-1920x1284we

Overblik: Sådan genåbner Østjylland mandag

Hjemmeskole studerende

play De fleste studerende føler sig ensomme under nedlukning

Vintergækker

play Første forårsuge giver comeback til kulde og mulige snebyger

90414802_2842243999193987_995621003155472384_n

play Marie-Louise holder midnatsåbent: - Nu bliver jeg herre i eget hus igen

hest2

play Naturpark beskyldt for misrøgt af heste: Afviser alle anklager