Flere feriepenge på vej til dig
Ultimo marts næste år forventes det, at de sidste to ugers indefrosne feriepenge vil kunne blive udbetalt.
2. dec 2020, kl. 11:15
Mere end 30 dage gammel
Opdatering
Artiklen er rettet efter aftalen blev bekræftet af finansministeren.
De sidste to ugers indefrosne feriepenge kan blive udbetalt som en del af en aftale, der er lavet om økonomisk stimuli.
Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag på et doorstep.
Aftalen skal hjælpe med at øge aktiviteten i dansk økonomi for at afbøde konsekvenserne af coronakrisen.
Wammen siger, at aftalen vil sikre 5000 arbejdspladser næste år.
- Det er den første aftale af flere, der vil blive præsenteret de kommende dage, siger Wammen.
/ritzau/