Fire byer lukker for akutte besøg og lægevagt i to uger

Der lukkes grundet coronapres for akutklinikker og lægevagt i Grenaa, Silkeborg, Skive og Ringkøbing fra 21. december til 3. januar, oplyser Region Midtjylland.

Formand for Region Midtjylland oplyser, der skal bruges kræfter til at håndtere coronapatienter på hospitalerne. 

- Lukningen er midlertidig, og sker for at samle hospitalernes kræfter, dér hvor der er mest brug for dem. Presset er særligt stort på afdelinger, der har mange corona-patienter og desværre kan vi efter alt at dømme se frem til endnu flere indlagte, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse. 

Her kan du få hjælp

Akutklinikkernes personale samarbejder med lægevagten, og derfor går den midlertidige nedlukning også udover lægevagterne i Grenaa, Silkeborg, Skive og Ringkøbing frem til 3. januar. 

- Vi er meget bevidste om, at lukningerne giver problemer, særligt for borgere der bor et stykke fra akuthospitalerne. Det beklager vi meget, men lukningerne understreger situationens alvor: Hospitalerne er under pres, og vi er nødt til at samle kræfterne, for at kunne hjælpe flest muligt henover julen, siger Anders Kühnau.

Også andre løsninger er taget i brug for at afhjælpe coronapresset i Region Midtjylland.

I Region Nordjylland forbereder man sig på at tage imod en række intensivpatienter fra Region Midtjylland. Blandt andet derfor har man aflyst cirka 100 operationer den kommende tid.

- Vi har et samlet sundhedsvæsen i Danmark, og vi skal især i denne situation hjælpe hinanden. Det er baggrunden for, at vi åbner yderligere senge op, så vi kan tage imod intensive patienter fra Region Midtjylland, lød det fra regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman (S) i en pressemeddelelse lørdag morgen.


image00007

Tvillinger er i talent-finale med hver sit projekt

Å

Efter flere års kamp: Ny bro bliver muligvis en realitet

Politi politibil genrebillede

Bortvist Hummel-direktør tiltalt efter årelang efterforskning

Vesterbros Bodega

Bodega må slå dørene op – men ejeren vil ikke med alle reglerne

politi

16-årig fik beslaglagt motorcykel

20170406-113512-L-1920x1281we

Rådmand vil udstykke 3600 nye parcelhusgrunde i Aarhus

Dagens mest læste