Festivaler savner afklaring: - Vi skal snart have noget at vide

Festivalerne ved stadig ikke, om de får lov til at afvikle et program til sommer. Torsdag er kulturministeren indkaldt til samråd om sagen.

De mest trofaste festivalgængere kan måske allerede smage fadøllene. Men hvis man længes efter kolde øl og koncerter, kan man komme til at tørste længe endnu.

Igen i år er festivalernes fjende covid-19 en trussel for afviklingen. Lige nu træder branchen vande, mens de venter på en udmelding. Selvom der kun er et par måneder til, at de første festivalpladser plejer at åbne op, ved de endnu ikke, om de kan få lov til at åbne, og om de kan få kompensation, hvis de aflyses.

Noget at forholde sig til

En af dem, der savner klar besked, er GrimFest i Aarhus.

- Jeg gad jo godt, vi havde haft nogle helt klare retningslinjer for, hvordan det ser ud i fremtiden. Men jeg har også fuld forståelse for, at de ikke kan give det, siger stifter af GrimFest, Aage Jakob Stockholm, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det kribler da helt vildt for at få lov til det igen, siger Aage Jakob Stockholm om at afholde GrimFest.
- Det kribler da helt vildt for at få lov til det igen, siger Aage Jakob Stockholm om at afholde GrimFest.

Festivalen håber, de kan få en udmelding, de kan forholde sig til.

- Vi ønsker jo, at de kan sige ’godt, her er noget, I som minimum kan forholde jer til. Det ændrer vi ikke på’, siger han.

Også Samsø Festival savner mere dialog.

- Vi ved godt, de ikke kan sige, hvor mange vi må samles til juli. Men vi har brug for at få at vide, om vi skal arbejde mod festivaler, og om der er en hånd under os, siger Thomas Jakobsen, som er formand for Samsø Festival, til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Vi ved ikke, om vi kompenseres, så vi tør ikke indgå noget.

Thomas Jakobsen, formand for Samsø Festival

GrimFest, Horsens Middelalderfestival og Samsø Festival savner klare retningslinjer for festivalerne.

Der skal ske noget

Især tørsten efter et økonomisk sikkerhedsnet hober sig op hos dem.

- Vi skal snart have noget at vide eller sikres kompensation, hvis de aflyser os. Vi er tilbageholdende med at skrive store, dyre kontrakter med kunstnerne. Vi ved ikke, om vi kompenseres, så vi tør ikke indgå noget, siger Thomas Jakobsen.

quote Vi er nødt til at arbejde efter, at vi kan lave festival, for vi kan ikke afholde med 14 dages varsel.

Thomas Jakobsen, formand for Samsø Festival

Både GrimFest og Samsø Festival ønsker, at der skal ske noget meget snart.

- Når man skal planlægge sådan nogle større events, har man ikke kun en uges varsel til at lave det. De helt store ting tager minimum et halvt år, siger stifter af GrimFest Aage Jakob Stockholm. 

- Vi er nødt til at arbejde efter, at vi kan lave festival, for vi kan ikke afholde med 14 dages varsel. Mange mennesker og logistikken skal i sving, siger formand for Samsø Festival Thomas Jakobsen.

Mange er nok begyndt at savne festivallegene og den primitive siddekomfort, der typisk følger med. Foto: Samsø Festival
Mange er nok begyndt at savne festivallegene og den primitive siddekomfort, der typisk følger med. Foto: Samsø Festival

SF efterlyser udmelding

Charlotte Bromann Mølbæk (SF) har indkaldt kulturminister Joy Mogensen (S) til åbent samråd om festivalerne torsdag. Ifølge Charlotte Bromann Mølbæk mangler der handling fra kulturministeren.

- Vi har nogle meget pressede festivaler, som har brug for at vide, om de får et økonomisk sikkerhedsnet, og om vi støtter dem i at arbejde videre med årets festivaler, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Charlotte Bromann Mølbæk fortæller, at man i Norge har afsat 350 millioner kroner til festivalpakker til sommerens festivaler. De skal fortsætte planlægningen, selvom de ikke ved, om de kommer til at afholde arrangementerne.

- Ingen ved, hvordan corona udvikler sig. Men det har givet ro på området. De (danske festivaler, red.) skal vide, at der er et sikkerhedsnet, siger hun.

image00007

Tvillinger er i talent-finale med hver sit projekt

hornslet skole

Skole hjemsender 17 lærere og flere klasser efter smitteudbrud

Å

Efter flere års kamp: Ny bro bliver muligvis en realitet

Michael Bang Henriksen

liveblog COVID-19 LIVE: Danskerne ser lige så mange som inden nedlukning i december

Vesterbros Bodega

Bodega må slå dørene op – men ejeren vil ikke med alle reglerne

politi

16-årig fik beslaglagt motorcykel

Dagens mest læste