Feriepenge og genåbning vil skabe nye arbejdspladser

Feriepenge vil skabe 5000 arbejdspladser og sammen med genåbningsplan løfte dansk økonomi, siger Wammen.

Danskerne kan nu søge om at få udbetalt de resterende feriepenge. Og samtidig vil restriktionerne efter påske gradvist blive lempet frem mod slutningen af maj måned.

Det vil ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) samlet set give et løft til dansk økonomi.

- Det er et stærkt signal om, at vi nu kan se frem mod lysere tider, siger Wammen på et pressemøde onsdag.

Regeringen forventer, at der vil blive udbetalt 36 milliarder kroner i feriepenge. Det svarer til 22 milliarder kroner efter skat.

5000 arbejdspladser

Udbetalingen af feriepenge ventes at skabe 5000 arbejdspladser. Sammen med genåbningsplanen vil det løfte samfundsøkonomien med seks til otte milliarder kroner om måneden frem til maj, siger Nicolai Wammen.

Regeringen lægger desuden op til yderligere likviditetstiltag for 73 milliarder kroner for at hjælpe dansk erhvervsliv.

Skatteminister Morgen Bødskov (S), finansminister Nicolai Wammen (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og  beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afholdte onsdag pressemøde om den økonomiske situation.
Skatteminister Morgen Bødskov (S), finansminister Nicolai Wammen (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afholdte onsdag pressemøde om den økonomiske situation. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv hilser det velkommen, at feriepengene udbetales for at sætte gang i økonomien. Organisationerne frygter dog, at pengene vil blive skævt fordelt på brancher og måske ikke nå frem til eksempelvis restaurationsbranchen, som vil være omfattet af restriktioner langt ind i maj måned.

En anden risiko kan være, at pengene går til handel på nettet og måske dermed sendes uden om danske butikker.

Minister opfordrer: Køb lokalt

Nicolai Wammen opfordrer derfor danskerne til at bruge nogle af feriepengene på at støtte lokale erhvervsdrivende, som har været hårdt ramt.

- I takt med at samfundet åbnes, vil nogle måske gå ud og spise en ekstra gang eller booke en overnatning på en kro eller et hotel. På den måde kommer pengene til at gøre gavn hos dem, som har haft det rigtig svært under krisen, men som har ydet en stor indsats for at begrænse smitten ved at holde lukket, siger Nicolai Wammen.

Den største effekt for dansk økonomi ventes dog at blive genåbningsplanen, der gradvist vil åbne op for blandt andre frisører, butikker og restauranter.

100.000 ventes at vende tilbage

Regeringen skønner, at flere end 100.000 danskere vil kunne vende tilbage til deres arbejde på grund af genåbningsplanen.

Ifølge Nicolai Wammen er det for tidligt at sige, hvad den samlede regning for coronakrisen vil blive. Men alternativet til nedlukning og hjælpepakker ville have været værre, mener han.

- Så ville vi have set ind i konkurser og tusindvis af arbejdsløse. Derfor har vi sat massivt ind med hjælpepakker, og derfor vil vi også se, at der vil være virksomheder, som nu er klar til at åbne op, når de får mulighed for det i foråret, siger Nicolai Wammen.

feriepenge grafik12i_feriepenge_udbetaling_2sp
80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.52.05

Veteranbus kendt fra TV: Nu kan den blive din

Dagens mest læste