Færre brystkræft-screeninger bekymrer minister

Sundhedsminister kalder det "bekymrende", at der ved udgangen af 2020 var færre brystkræftscreeninger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtrykker på samråd i Folketinget bekymring over, at der fortsat ved udgangen af 2020 var en nedsat aktivitet inden for screeninger for brystkræft.

- Den aktivitetsnedgang er naturligvis bekymrende. Fordi vi ved, at tid er en vigtig faktor, når det handler om udredning af kræft, siger han.

Ministeren var kaldt i samråd, om hvordan sundhedsvæsnet har håndteret kræftområdet, mens coronaepidemien har stået på.

I sidste uge kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at Region Midtjylland foretog 4.800 færre screeninger for brystkræft i 2020 sammenlignet med 2019.

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og rammer oftest kvinder over 60 år. Hvert år får omkring 5.000 kvinder konstateret brystkræft i Danmark, hvoraf cirka 1.000 tilfælde findes hos Region Midtjylland. 87 procent overlever brystkræft på landsplan.
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og rammer oftest kvinder over 60 år. Hvert år får omkring 5.000 kvinder konstateret brystkræft i Danmark, hvoraf cirka 1.000 tilfælde findes hos Region Midtjylland. 87 procent overlever brystkræft på landsplan. Foto: Helle Brandstrup Larsen


Fortsat lavt niveau

Sundhedsstyrelsen udsender løbende en monitoreringsrapport om aktiviteten i sundhedsvæsnet.

Det er i den seneste rapport, der omfatter sygehusaktiviteter til og med uge 52 sidste år, at man kan læse, at der er en lavere aktivitet inden for brystkræftscreeninger end før coronaepidemien.

- For indikatoren brystkræftscreening ses fortsat nedsat aktivitet sammenlignet med før epidemien, mens screening for livmoderhalskræft er øget til et niveau, der er sammenligneligt med niveauet før covid-19, står der i rapporten.

Senere i rapporten står, at antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb siden sommer har været på et niveau fra før epidemien. Men i foråret var der et lavere antal henvisninger til kræftpakkeforløb.

Meget bekymrende

I rapporten betegnes det som "meget bekymrende, fordi der kan være tale om patienter med livstruende sygdom, som ikke har henvendt sig med mulige symptomer."

Fra uge 2 til uge 10 i 2020 - altså før nedlukningen 11. marts - blev mellem 5900 og 7000 screenet for brystkræft hver uge.

I resten af året var der enkelte uger, hvor antallet af screeninger igen nåede op på 6000. Men særligt mod årets slutning lå niveauet lavere.

quote Det er bekymrende, at der bliver fundet færre tilfælde af kræft generelt under covid-19. Det er vigtigt at gå ind i, hvad der ligger i det, og hvad vi kan gøre ved det

Berit Andersen, professor og ledende overlæge på Afdeling for Folkeundersøgelser hos Region Midtjylland

Uopdagede kræfttilfælde

Et studie baseret på Landspatientregisteret har tidligere vist, at der fra marts til og med maj var omkring 2800 færre kræftdiagnoser.

På samrådet oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke, at der senere i marts vil komme et mere uddybende datamateriale om udviklingen på kræftområdet det seneste år.

Deltagelsen er faldende, og det skal vi gøre noget ved. Vi har et problem, vi er nødt til at forholde os til, siger Jesper Fisker, som er administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse.
Deltagelsen er faldende, og det skal vi gøre noget ved. Vi har et problem, vi er nødt til at forholde os til, siger Jesper Fisker, som er administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Ledende overlæge på Afdeling for Folkeundersøgelser hos Region Midtjylland er bekymret for, at der dermed også blev stillet færre diagnoser.

- Det er bekymrende, at der bliver fundet færre tilfælde af kræft generelt under covid-19. Det er vigtigt at gå ind i, hvad der ligger i det, og hvad vi kan gøre ved det, siger professor og ledende overlæge på Afdeling for Folkeundersøgelser hos Region Midtjylland, Berit Andersen, til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Det er skidt. Det betyder, der vil være nogle patienter, som går længere tid med brystkræft, og så bliver prognosen dårligere.

Jesper Fisker, administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse

Bliv screenet hvis muligt

Også Jesper Fisker, som er administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse, deler den bekymring.

- Det er skidt. Det betyder, der vil være nogle patienter, som går længere tid med brystkræft, og så bliver prognosen dårligere, siger Jesper Fisker, til TV2 ØSTJYLLAND.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at man tager til screening, hvis man er blevet inviteret, og hvis man er uden symptomer. Hvis man har symptomer, skal man kontakte sin læge og blive undersøgt nærmere. 

Clip0001-kopi.MXF.00_57_11_20.Still001

Isabel modtog uønsket penisbillede, men anmeldte det ikke: - Det var for skamfuldt

Politiaktion

Stor politiaktion efter voldsomt husspektakel lørdag aften - to personer anholdt

20201014-131336-A-1920x1277we

Regn, slud og snevejr over Danmark - her er der størst risiko for sne

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag