TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Sundhed Østjylland

Erik løb for en andens liv: - Det mest fantastiske

Et år efter Christian Eriksen faldt om på banen i EM-kampen mod Finland, er der flere hjerteløbere end nogensinde. 34.310 af dem bor i Region Midtjylland - og Erik er en af dem.

I Danmark er der 21.727 hjertestartere. 4506 af dem befinder sig i Region Midtjylland - og ud af dem er 3026 af dem tilgængelige hele døgnet.
I Danmark er der 21.727 hjertestartere. 4506 af dem befinder sig i Region Midtjylland - og ud af dem er 3026 af dem tilgængelige hele døgnet. Foto: Tim Barsoe/Reuters/Ritzau Scanpix
  • MOST 1
    Morten Stigaard Sørensen
    Journalist
    Lokalreporter i Østjylland Kommune
12. jun 2022, kl. 07:33
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag er det præcis et år siden, Danmarks fodboldlandshold for mænd løb på banen i nationalarenaen Parken til første EM-kamp. Dengang hed modstanderen Finland, men modstander og resultat er ikke dét, man husker fra kampen. Christian Eriksen faldt om på banen med hjertestop, hvilket sendte chokbølger gennem hele den EM-festklare nation.

Søndag den 5. juni i år løb Erik Hansen ud ad døren, da han fik besked om, at der var en person med hjertestop i nærheden.

Han er hjerteløber, ligesom 34.309 andre borgere i Region Midtjylland. Det har han faktisk været i et par år. Men søndag var første gang, han fik en alarm.

- Så er det bare med at komme af sted. Det gælder liv og død, fortæller han.

Mødte flere personer

Adressen var ikke langt fra hjemmet i Hadsten, men han skulle lige forbi Rema 1000 for at hente den hjertestarter, som hænger der. Han vurderer, at turen i alt tog omkring fire minutter.

quote
Hvis alle gør lidt, så kan vi alle meget tilsammen
Erik Hansen, hjerteløber

- Da jeg kom frem, mødte jeg flere personer, som var kommet til som hjerteløbere. Mens jeg var der, kom der endnu flere til. Jeg hørte, at der i alt kom omkring 10-15 hjerteløbere. Det er vildt og helt fantastisk rørende at se så mange hjælpe til, siger han om oplevelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Hvis alle gør lidt, så kan vi alle meget tilsammen, siger han.

Selv blev han på stedet for at se, at der var styr på det, at nogen tog sig af de pårørende, ligesom han var klar til at træde til med hjælp, hvis nogen skulle "skiftes ud".

Blev bemærket i Rema

Den hurtige reaktion blev bemærket i Rema 1000, som efterfølgende søgte efter Erik Hansen i et opslag på Facebook, fordi en af kunderne, som så ham "tonse af sted", som det blev udtrykt i opslaget. I den forbindelse ville kunden gerne give en lille tak for indsatsen.

Det tager han dog meget beskedent.

- Nu så de lige én løbe, men så har der altså også været mange andre af sted. Der er rigtigt mange, som fortjener anerkendelse, siger Erik Hansen.

Støt stigning

Antallet er hjerteløbere tog et gevaldigt hop for et år siden - og faktisk er det steget støt siden. Det viser tal fra TrygFonden. Og episoden med Christian Eriksen har haft stor betydning, mener Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

- Det at vi alle sidste år blev meget berørt i bedste sendetid, tror jeg har betydet utroligt meget i forhold til, at nogen skrider til handling. Vi har i mange år fra TrygFondens side sagt, at man skal handle, men det betyder meget pludselig at kunne se, at det virker med hurtig reaktion, siger hun.

Men kan der blive for mange hjerteløbere, forstået på den måde, at det kan give kaotiske tilstande på de steder, folk falder om? Nej, mener Grethe Thomas.

- Nu har jeg ikke hørt om mange missioner, hvor der har været 10-15 stykker, men grunden til, at vi kalder op til 20 hjerteløbere ved et hjertestop er, at det skal være helt legalt at sige nej tak til en mission, forklarer hun.

Der kan nemlig være mange situationer, hvor det ikke er muligt at smide alt, man har i hænderne, og løbe med hjælp. Derfor bliver der altså kaldt ud til helt op til 20 hjerteløbere, når alarmen går.

- Så kan de, som ikke har mulighed for at løbe, føle sig trygge og okay med at sige nej tak, siger hun.

I alt er der i Danmark 139.635 hjerteløbere, hvilket svarer til 2373 per 100.000 indbyggere.

facebook twitter mail

Læs også

  • Daniel Baddour
    Daniel Baddour

    Daniels mor fik et år at leve i - nu venter han også på et nyt hjerte

  • Årets Hjerteredder Hanne Buus Tange Christian Tange
    Årets Hjerteredder Hanne Buus Tange Christian Tange

    Hanne reddede sin mand fra døden

  • Emma og Helena
    Emma og Helena

    12-årige Emma faldt om med hjertestop - svævede mellem liv og død

Mest læste i denne uge

  • Dagplejer fyret Gjern

    Dagplejer pludseligt fyret efter 14 år

  • Djurs Sommerland

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

  • connie sørensen

    Connie betalte dyr pris for sin brune hud: Nu advarer hun unge som Cecilie

  • 260123 The Art Fair-kunst Still
    Kultur

    Casper har været med 21 år i træk - stadig spændt på reaktioner

  • testcenterflytter
    testcenterflytter
    Sundhed

    Testcenter flytter: - Corona er ikke hvad det har været

  • Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem

    Følg sagen: Tiltalte irettesættes - må ikke reagere

  • Uheld Ane Læsø
    Uheld Ane Læsø
    112

    10 biler smadret i færgeuheld

  • May Britt Klamer Sørensen og LENE ZÜLAU AMSTRUP
    Uddannelse

    Lene og May Britt står bag en helt særlig klasse

  • rådhus hærværk
    rådhus hærværk
    Samfund

    Påtager sig skylden for banner - nægter kendskab til maling

  • knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    Trafik

    21 nye "knudepunkter" på vej i landsbyer

  • Djurs Sommerland
    Djurs Sommerland
    Kultur

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

Mere Sundhed

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok