En grå men overvejende tør dag i vente

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Efter en meget regnvåd søndag, vil det mandag være mere tørt. Foto: Viggo Hjort Kohberg

Mandag må vi igen spejde langt efter solen. Der er nemlig udsigt til klassisk gråt novembervejr over Danmark. 

Til gengæld holder det overvejende tørt. Det oplyser TV 2 Vejret.

Stedvis kan der dog være lidt finregn, mens der også er udsigt til helt lokale regnbyger.

Først på dagen er risikoen for regnbyger størst i Østjylland, mens der ud på eftermiddagen er størst risiko for en byge på Sjælland.

Det bliver en grå dag med enkelte, lokale byger. / Foto: TV 2 Vejret

Temperaturen ligger i morgentimerne på mellem 4 og 9 grader, hvilket bliver temperaturniveauet gennem hele mandagen.

Langs kysterne bliver vinden jævn til frisk fra øst, men jo længere inde over land man befinder sig, desto mere vindstille bliver det.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Togaflysninger fra morgenstunden

Toget fra Aarhus Hovedbanegård til Herning Station med afgang klokken 07:26 er aflyst. Det skriver GoCollecive.

Aflysningen skyldes materielforhold.

Det samme gjaldt for toget tidligere på morgenen i fra Herning Station til Aarhus Hovedbanegård klokken 04.42.

Endnu en gråvejrsdag i vente

Hele dagen lang torsdag bliver der skyet og nogen steder diset i Østjylland. Det holder dog mest tørt.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Temperaturen ligger omkring ti grader det meste af dagen, og i nat mellem syv og ti grader. Vinden bliver svag til let fra skiftende retninger.

Gymnasieelever varsler strejke mandag

Gymnasieelever landet over nedlægger mandag undervisningen i protest mod regeringens planer om at hæve karakterkravet på gymnasiet og bebudede besparelser.

Det skriver Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i en pressemeddelelse.

De strejkende elever vil demonstrere på Christiansborg Slotsplads fra klokken 13 til 16.

Fra Østjylland deltager indtil videre gymnasieelever fra Silkeborg og Horsens Gymnasium.

Markant flere hus kommet til salg

Boligkøbere i Region Midtjylland har fået markant flere huse at vælge imellem det seneste år. Udbuddet af villaer og rækkehuse til salg er steget med 13,4 procent i Region Midtjylland det seneste år.

Det viser nye udbudstal fra Boligsiden.

Sammen med Region Nordjylland skiller de to jyske regioner sig ud fra resten af landet, hvor udbuddet er steget i mere moderat omfang.

De to jyske regioner ligger også højt målt på boliger, der er kommet til salg. Det seneste år er der kommet 13,6 procent flere nye boliger til salg i Region Midtjylland.

2024 bliver det varmeste år nogensinde

Det er efterhånden så godt som sikkert, at det igangværende 2024 bliver det varmeste år, der nogensinde er blevet målt.

Det siger EU's klimatjeneste, Copernicus, torsdag.

Dermed står varmerekorden, som blev sat sidste år, allerede til at falde.

Kæmpe ekstraregning for stadion undrer

Det undrer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at AGF's nye hjemmebane i Kongelunden vil blive omtrent en kvart milliard kroner dyrere end først planlagt.

- Planlagte udgifter kan godt udvikle sig hen over et projekt, men det er alligevel så stort et beløb, at jeg tænker, at det kunne man have indtænkt på et tidligere tidspunkt, siger han.

Brand på genbrugsplads

Der har onsdag aften været brand i en container på genbrugspladsen på Lystrupvej i Risskov. 

Det oplyser Østjyllands Brandvæsen til TV2 Østjylland. 

- Der var brand i en container, der blev opdaget af en forbipasserende, som så noget lysskær, siger Carsten Pedersen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen. 

Branden er netop slukket, og Østjyllands Brandvæsen er ved at forlade stedet. 

AGF skal dække mange millioner for nyt stadion

AGF skal betale flere penge i husleje for det kommende stadion. Helt præcist skal fodboldklubben betale 61 millioner kroner mere om året i leje, fremgår det af et dokument fra Aarhus Kommune.

Det skriver Bold.dk.

- Det er et udtryk for, at vi forventer, at der kommer flere penge i husleje, men i og med vi lægger det ind som en reserve, siger vi samtidig, at vi ikke er sikre på den indtægt, fordi det afhænger af analysen fra de eksterne advokater, siger Lone Dannerby Paulsen, der er projektchef for det nye stadion, til Bold.  

Havareret bil på motorvejen

Der er lige nu en havareret bil på E45 Nordjyske Motorvej fra Randers mod Aarhus mellem <43> Sønder Borup og <44> Hadsten.

Det gør, at højre spor er spærret.

Sygdom når "epidemisk niveau", advarer SSI

Statens Serum Institut kommer hver onsdag med en ugentlig opdatering over luftvejssygdomme i Danmark. Her kan man se, at smitten med mycoplasma, der i daglig tale ofte kaldes kold lungebetændelse, er steget yderligere sammenlignet med sidste uge.

Det skriver TV 2.

Det betyder, at smitten med luftvejssygdommen er nået til epidemisk niveau.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her