Ekspert: - God idé for traktordemonstranter at lade sig teste

Lørdagens traktordemonstration i Aarhus og København er blevet udpeget som et muligt supersprederevent. Ekspert mener, at det er en god idé at lade sig teste.

I kølvandet på sommerens Black Lives Matter-demonstration blev alle deltagere opfordret til at lade sig teste for COVID-19.

I skrivende stund har myndighederne ikke været ude og opfordre til det samme oven på lørdagens store traktordemonstration, hvor mere end 800 traktorer stormede storbyerne Aarhus og København.

Flere eksperter har dog over for TV2 fortalt, at der er stor risiko for, at lørdagens traktordemonstration kan udvikle sig til et supersprederevent.

Mange mennesker var lørdag samlet til demonstrationer i Aarhus og København. En god del af demonstranterne var ankommet i traktor eller fiskerkutter.
Mange mennesker var lørdag samlet til demonstrationer i Aarhus og København. En god del af demonstranterne var ankommet i traktor eller fiskerkutter. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Altid en risiko

Og ifølge professor og ledende overlæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, udgør den slags demonstrationer altid en væsentlig smitterisiko.

- Når man er flere mennesker samlet på et sted som ved en demonstration, så er risikoen jo større for, at der er en til stede, der ikke er klar over, at han eller hun er smittet. Og den person kan så selvfølgelig sprede smitten til nogen, der igen kan sprede den til andre, siger Lars Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Og selvom han ikke mener, at det er nødvendigt med en decideret opfordring til at lade sig teste, så fortæller han, at det kan være en god idé, hvis man har været med til demonstrationen.

- Det kan altid være en god idé at overveje at lade sig teste, hvis man har været i nogle situationer, hvor der kan være øget risiko for smittespredning, som det eksempelvis er tilfældet ved demonstrationer, hvor det kan være svært at holde den fornødne afstand for at undgå smitte.

Lars Østergaard er professor og ledende overlæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, og så er han en af Danmarks førende eksperter, når det kommer til COVID-19.
Lars Østergaard er professor og ledende overlæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, og så er han en af Danmarks førende eksperter, når det kommer til COVID-19.

Black Lives Matter-demonstration eksempel på smittespredning

Demonstrationer er i modsætning til mange andre arrangementer i Danmark ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det betyder, at man uden at bryde loven kan mødes mere end 10 mennesker på et offentligt sted, hvis formålet er at demonstrere. 

Ved Black Lives Matter-demonstrationen i juni måned deltog mere end 15.000 mennesker i arrangementet, der dengang også blev udråbt som et muligt supersprederevent.

Men da Styrelsen for Patientsikkerhed i slutningen af juni gjorde smittetallene op for Black Lives Matter-demonstrationen var kun ti deltagere og to nære kontakter til deltagere blevet smittet.

Dermed blev det aldrig til det supersprederevent, som det var udråbt til. Alligevel fremhæver Lars Østergaard, at det blev beviset på, at der er reel fare for smittespredning ved den slags demonstrationer.

- Vi har set ved andre demonstrationer som eksempelvis Black Lives Matter-demonstrationerne, at der faktisk sker smittespredning ved de her større demonstrationer. Særligt hvis man råber højt og meget, for det øger smitterisikoen yderligere, siger Lars Østergaard. 

Ved sommerens Black Lives Matter-demonstrationer deltog mere end 15.000 mennesker. Det resulterede dengang i sammenlagt 12 smittetilfælde med direkte relation til demonstrationerne.
Ved sommerens Black Lives Matter-demonstrationer deltog mere end 15.000 mennesker. Det resulterede dengang i sammenlagt 12 smittetilfælde med direkte relation til demonstrationerne. Foto: Ritzau - Scanpix

Smittespredning kan først ses om nogle uger

Det står endnu hen i det uvisse, om traktordemonstrationerne går hen og bliver et supersprederevent, som flere eksperter ifølge TV2 frygter.

Eller om det som Black Lives Matter-demonstrationen kun bliver til et lille dusin smittede, hvis overhovedet nogen. Og svaret skal vi ifølge Lars Østergaard vente nogle uger på at få.

- En smittespredning vil man først se noget tid efter, fordi der går lidt tid fra man får virus i sig, til man udvikler symptomer til man også får taget en test. Der vil gå nogle dage – eventuelt uger – før man kan se en effekt af en eventuel smittespredning, siger Lars Østergaard.

Dermed må førerne af de mere end 800 traktorer, der var en del af demonstrationen lørdag samt andre fremmødte vente med at få afklaret, om de er i særlig risiko for at have pådraget sig coronavirus.

Skærmbillede 2020-12-04 kl. 13.01.54

Mette Frederiksen: - Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer

Hornslet Skole pavillon

By med vokseværk får ny skole: Her skal den ligge

blæst blæsevejr gråvejr

Endnu en gråvejrdag i vente - men det bliver mildere

Anika kan endelig få sin behandling - verdens dyreste behandling

Målet er nået: Anika kan få verdens dyreste behandling

s6qt8t43fs2c2nt6h20201201121714

playSygeplejerske går på arbejde med ondt i maven – nu er der hjælp på vej

Lotte Tobiasen sidder i kørestol og har kun fem procent syn, derfor har hun brug for hjælp til transport

play Ændringer i Flextrafik til handicappede: Lotte risikerer at få indskrænket sit sociale liv