Efter massiv kritik: 1000 flere ansatte skal forbedre forhold i ældreplejen

Efter afsløringer af meget kritisable forhold i ældreplejen afsættes der 425 millioner på området i finanslov.

Regeringen er blevet enig med De Radikale, SF og Enhedslisten om at sætte 425 millioner kroner af til at forbedre forhold i ældreplejen næste år.

Det skal sikre 1000 flere ansatte, fremgår det af aftale, som præsenteres lørdag.

I 2022 og 2023 stiger det årlige beløb til 450 millioner kroner, hvorefter beløbet i 2024 sættes op til 500 millioner kroner årligt.

Ud over flere hænder i ældreplejen skal pengene også gå til at højne fagligheden hos de ansatte.

- Det har været en kæmpe hjertesag for Enhedslisten, og den aftale leverer også samtidig det første reelle løft i vores ældrepleje i hvert fald i et årti, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL) på et pressemøde i Finansministeriet.

Kommunerne skal søge om penge til at ansætte mere personale og samtidig få ufaglærte til at tage en social- og sundhedsfaglig uddannelse.

Massiv kritik af forhold

Forholdene i ældreplejen har været til debat i år, ikke mindst efter at TV2 sendte dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden", der viste markante svigt i ældreplejen. 

I dokumentaren blev der ved hjælp af skjult kamera dokumenteret både plejesvigt og nedværdigende tale på blandt andet Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers.

Historien om omsorgssvigt på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus kom frem, efter at TV 2 blev kontaktet af pårørende til den demensramte beboer Else. Familien havde i tre år råbt op om kritisable forhold på plejehjemmet.

For at dokumentere de kritisable forhold, som familien oplevede på plejehjemmet, foretog TV 2 efter aftale med familien skjulte optagelser i Elses lejlighed på Kongsgården.
Historien om omsorgssvigt på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus kom frem, efter at TV 2 blev kontaktet af pårørende til den demensramte beboer Else. Familien havde i tre år råbt op om kritisable forhold på plejehjemmet. For at dokumentere de kritisable forhold, som familien oplevede på plejehjemmet, foretog TV 2 efter aftale med familien skjulte optagelser i Elses lejlighed på Kongsgården. Foto: TV 2

Siden har der fra politisk side været ekstra meget fokus på at få forbedret forholdene for de ældre.

Løser ikke alle problemer

1000 ekstra ansatte i ældreplejen betyder groft sagt lidt over ti flere ansatte i hver af Danmarks 98 kommuner.

Direkte adspurgt erkender finansminister Nicolai Wammen (S) da også, at der er et stykke vej at gå endnu.

- Vi bilder os ikke ind, at vi med denne finanslov løser alle problemer i ældreplejen.

- Men det er et stort skridt i den rigtige retning, at vi nu afsætter penge til, at der bliver mulighed for at ansætte flere hænder, siger han.

Både Nicolai Wammen og Pernille Skipper henviser til, at det ikke nødvendigvis kun handler om flere varme hænder, men også en kulturændring i ældreplejen.

Rød blok afsætter penge til børn, unge og ældre

Pernille Skipper peger på nogle af de scener, der blev vist i TV2-dokumentaren, hvor ansatte viste basal mangel på menneskelig omsorg.

- Det er jo et kulturproblem, der kan opstå, hvis man i for lang tid har for travlt til rent faktisk at se mennesker i øjnene.

- Men det er også et spørgsmål om på andre måder at øge fagligheden i ældreplejen, siger hun.

FOA: Et reelt kvalitetsløft

Med mere faglighed og flere ansatte på ældreområdet samt en fremrykning af minimumsnormeringer tager regeringen og aftalepartierne endnu et skridt mod genopretning af velfærden, mener fagforeningen FOAs formand.

- Vi ser med forliget en villighed til ikke bare at lappe og vedligeholde, men faktisk at genoprette velfærden i Danmark. Velfærdsaftalen under Finansloven 2021 er et reelt kvalitetsløft og endnu en bevægelse i den retning, der blev sat med finansloven sidste år, siger Mona Striib, forbundsformand for FOA, i en pressemeddelelse.

Mobilepay

Telefon-svindlere narrede ældre kvinder

Skærmbillede 2021-01-22 kl. 09.15.49

play 2020 slog alle rekorder: Travlhed som aldrig før på genbrugsstationerne

20201123-124830-L-1920x1338we

Britisk variant spreder sig i Danmark

20210118-185420-L-1920x1232we

9 ud af 10 vil takke ja til coronavaccine

Lige nu
AstraZeneca

liveblogAstraZeneca melder om forsinkede coronavacciner

politimand politibetjent betjent politiet politi uniform politigenre 112

14 sigtet for brud på corona-reglerne