DSB har fået løst nyt teknisk problem med billetkøb

Efter at der onsdag morgen var problemer med at købe billetter hos DSB, er det nu igen blevet muligt.

Du er onsdag morgen nødsaget til at købe billet ved de billetautomaterne eller i salgsbutikken for at rejse med DSB.

DSB har fået løst de tekniske problemer, der onsdag morgen gjorde det umuligt for rejsende at købe billetter eller kort fra selskabets app og hjemmeside.

Det oplyser DSB's presseafdeling.

Læs også Efter problemer med nytårshærværk: DSB lukker billetautomater

Mens problemerne stod på, var det heller ikke muligt for de rejsende at købe pladsbilletter i billetautomaterne og i det betjente salg.

- Vi henviser til automater for køb af billet eller til at benytte rejsekort.

- Lykkes det ikke, kan du stige på toget og herefter kontakte personalet ved førstkommende lejlighed, oplyste DSB i en meddelelse på sin hjemmeside.

Også problemer mandag

DSB opfordrede til, at de rejsende også kunne benytte sig af pendlerkortet, da det ligesom rejsekortet stadig fungerede.

Onsdagens tekniske problemer følger, efter at DSB også tidligere i denne uge havde en periode, hvor kunderne ikke kunne købe billetter hos selskabet.

Læs også Fængslede for hærværk på jødisk gravplads sigtes for flere hadforbrydelser

En it-fejl satte mandag formiddag således en stopper for salget af billetter i DSB's billetautomater, på hjemmesiden og i DSB-appen.

Men efter nogle timer virkede billetsalget igen.