Det er en følsom størrelse, når børnene flytter hjemmefra
Det kan være begyndelsen på en livskrise eller stor frihed, når børn flyver fra reden.
Nogle skammer sig over at være klar, mens det for andre er lige så naturligt som at føde.
Men selvom det for de færreste kommer som en overraskelse, at deres børn på et tidspunkt skal hjemmefra, kan det alligevel være en stor omvæltning.
Anette Ørskov fra Sejs ved Silkeborg har tre af slagsen, og hun kunne mærke, at nu var det nu.
- Jeg har det her billede i hovedet af en hunulv på sletten. Hun får simpelthen så lange patter, når ungerne på et tidspunkt skal væk fra hende, og hun gider ikke mere. De er alt for store til at suge af og på hende, siger hun.
Læs også
Sådan forklarer 49-årige Anette Ørskov den følelse, hun havde, inden hendes store børn begyndte at flytte for sig selv. Hun er en af de kvinder, der i podcasten ’I forandring’ deler private oplevelser om den sårbare periode.
- Det er da en følsom størrelse som mor, at man føler sig klar til, at børnene skal hjemmefra. Men det er ligesom, når man har været gravid, så er man klar til at føde efter ni måneder. Hvorimod hvis man skulle føde, når man var seks måneder henne, havde man slet ikke været klar, forklarer hun.
Venter på at blive savnet
Der har dog også været tidspunkter, hvor det er svært at indstille sig på den nye hverdag. For den daglige kontakt flytter i mange tilfælde også ud med børnene.
- Det hårdeste er måske, at jeg går og venter på min ældste søn. Han har boet ude et par år, og jeg savner ham en lille smule mere, end han savner mig. Det er ikke frygtelig tit, jeg hører fra ham, siger Anette Ørskov.
Går man i spåner eller jubler man? I TV 2 ØSTJYLLAND's podcast 'I forandring' kan du høre fire kvinders tanker om at se børnene flyve fra reden.
Her må hun lige minde sig selv om, at det jo nok var forudsigeligt. Samtidig ved hun, at der en grund til, at børnene skal videre med deres eget liv.
- De holder op med at være opdragelsesparate. De begynder at føle sig som voksne og vil gerne behandles som voksne. Men man er stadig forældre og børn, og derfor kan de hurtigt falde tilbage i børnerollen, når de bor hjemme, siger Anette Ørskov.
Livskrise for fuld udblæsning
Det er dog ikke alle, der har lige så nemt ved overgangen. Flere oplever en tilstand af det, der også er kendt som 'empty nest syndrome' – den-tomme-rede-syndrom.
Læs også
Selvom de fleste er klar over, at børnene flytter hjemmefra på et tidspunkt, kan det godt "rive en fuldstændig over", fortæller hun. Men mange holder det for sig selv.
- Folk tænker, de er de eneste, og tror, at der er noget galt med dem, fordi de reagerer. Men der er mange, der bliver ramt af det, siger Heidi Agerkvist.
Vil nyde friheden
For Anette Ørskov har det primært været en god oplevelse at sende to af sine tre børn ud på egne ben. Hun nyder at se, hvem de er blevet til – og at det ikke længere er hende, der bestemmer.
Hun håber samtidig, at hun kan være en rollemodel for sine børn.
- Mine børn skal vide, at jeg har et liv, der også rækker ud over dem. Jeg nyder selv at mærke, at min mor har et liv, der rækker ud over mig. Jeg har selv lyst til at se på en mor, der ikke er afhængig af sine børn, men nyder friheden, siger Anette Ørskov.
Psykologen kan da også trøste med, at de fleste når dertil.
- I langt de fleste tilfælde går det over. Giv tid og nåde til sig selv. Har man det stadig skidt efter et halvt år, kan det dog være en god ide at opsøge professionel hjælp, siger hun.
Gode råd til at komme over sorgen
01. Tag det alvorligt
Ifølge Heidi Agerkvist skal man tage sin sorg alvorligt. Det betyder ikke, at man skal dyrke det, men det skal heller ikke skubbes væk.
- Tillad, at det er der og giv det plads. Du kan ikke slippe det, hvis sorgen ikke har fået lov til at være der, siger hun.
Psykologen understreger, at der for de fleste ikke er tale om noget, der kræver psykiatrisk eller anden behandling, men det kan alligevel være en god idé at finde nogen at tale med.
- Det skal ikke være dem, der siger: "Tag en tudekiks". Hvis man skal dele, skal man gøre det med nogle, der vil lytte, siger hun.
02. Giv plads til dig selv
Det at være forældre i dag er anderledes end for 50 år siden. Det er i højere grad en del af ens identitet, fortæller Heidi Agerkvist. Derfor kan denne livskrise opstå, når børnene flytter.
- Man skal til at finde ud af, hvem man så er, og hvad man skal bruge sit fokus på. Man skal tillade sig selv at tage plads i det tomrum, børnene har efterladt - for eksempel ved at bruge tid på en hobby, siger hun.
03. Hav tillid til børnene
Det lyder som en kliché, der også bliver brugt, når nogle har hjertesorger. Men det bliver bedre med tiden. Her vil man som forælder opdage, at sorgen bliver mindre, og at børnene får mad og rent tøj på kroppen, selvom man ikke er der.
- Det er en tillidsting, og man behøver ikke at kontroltjekke alt, for de kan godt selv, siger Heidi Agerkvist.
Derefter handler det også om at finde en balance i, hvor meget man kontakter børnene.
- Som forælder må du gerne være tilgængelig, men du har også dit eget liv, siger psykologen, der ligeledes anbefaler, at man spørger sit barn ligeud, om man ringer for meget eller lidt, hvis det er svært at finde balancen.