Danske Bank erkender fejl og kompenserer kunder for millioner

Banken har fundet flere kunder, der har købt investeringshjælp, som de ville tabe penge på.

Også kunder hos Danske Porteføljepleje ser ud til at have købt et investeringsprodukt af Danske Bank, der har kostet dem penge. Det oplyser banken selv. Foto: Nikolaj Skydsgaard - Ritzau Scanpix

Yderligere 900 Danske Bank-kunder har tilsyneladende købt et investeringsprodukt med et afkast, der på overfladen var en god forretning for kunden. Sidenhen har det vist sig at have været en dårlig forretning fra starten.

Læs også Danske Bank har inddrevet for meget gæld fra op mod 15.000 kunder

Det viser en gennemgang af bankens investeringsprodukter, som banken har iværksat, efter at det kom frem, at kunder af et anden investeringsprodukt, Flexinvest Fri, havde udsigt til at tabe penge på produktet, uden at de blev oplyst om det.

Undskylder

Danske Bank forventer at betale mellem 80 og 100 millioner kroner til kunderne i visse dele af bankens forretning ved navn Danske Porteføljepleje.

Læs også Bankfolk råber op: Svindlere ringer op som navngivne medarbejdere

Det oplyser banken fredag i en pressemeddelelse.

- Vores gennemgang viser, at omkring 900 kunder ikke modtog tilstrækkelig information om de forventede negative nettoafkast i de berørte lavrisikostrategier.

- Det undskylder vi og kompenserer naturligvis de berørte kunder, siger Danske Banks direktør for Private Banking i Danmark, Bente Nielsen.

87.000 kunder vil blive kompenseret for samlet 400 millioner kroner. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Vidste, at det ville koste

I sagen om Flexinvest Fri var der tale om, at banken valgte en investeringsprofil for kunderne med så lavt et afkast, at det ifølge bankens prognoser ville blive mere end spist af andre udgifter for kunderne.

Læs også Sara kørte gennem by to gange - anden gang blev hun ramt hårdt

Dermed stod kunderne til at tabe penge. Men selv om Danske Bank var klar over det, blev det ikke oplyst til kunderne.

Ifølge Danske Bank har der været en "lignende udfordring" for de 900 kunder i Danske Porteføljepleje.

Gennemgangen efter Flexinvest Fri har altså vist, at for de 900 kunder i Danske Porteføljepleje har deres produkt ikke været en så god forretning, som det ellers så ud til.

Udregner tab

Banken vil fra fredag begynde at kontakte de berørte kunder. Samtidig går banken i gang med at udregne, hvor meget de enkelte præcist bliver kompenseret.

Læs også Lastbiler skal køre 400-600 ture gennem bymidte: Får store trafikale konsekvenser

Banken er i gang med at udregne, hvor mange kunder, der reelt har lidt et tab, og hvor store de tab har været.

Ved Flexinvest Fri var der tale om 87.000 kunder, og her forventer banken at skulle betale kompensation for 400 millioner kroner.

I Danske Banks pressemeddelelse betragtes de 900 kunder fra Danske Porteføljepleje som en del af Flexinvest Fri-sagen.

- Danske Bank er i fortsat dialog med relevante myndigheder om denne sag, skriver banken.

Læs også Barnebarn: Skjulte optagelser er det bedste, vi har gjort