Corona-effekt: Vandreguide til Mols Bjerge revet væk
Danskerne har genopdaget naturen på ny, og det mærker de også i Mols Bjerge. Nationalparken har netop udgivet en vandreguide, der på kort tid er blevet udsolgt.
Siden corona-pandemien begyndte, har danskerne valfartet ud i naturen, og det har Susanne Krogstrup fra Nationalpark Mols Bjerge mærket til.
Hun har nemlig skrevet en vandreguide til den 60 kilometer lange Mols Bjerge-sti, som slynger sig gennem Nationalpark Mols Bjerges istidsskabte landskaber.
Og guiden har været uventet populær:
Læs også
- Den var simpelthen udsolgt i løbet af 14 dage, fortæller Susanne Krogstrup.
Allerede i foråret meldte Naturstyrelsen, at danskerne bruger mere tid i naturen:
- Vi kan jo se ude i landskabet, at der er kæmpe interesse for at vandre. Det var der også før corona, men det har virkelig fået et løft op af, siger Susanne Krogstrup til TV2 ØSTJYLLAND.
Hver fjerde har besøgt nyt naturområde
- Det er nok en erstatning for fodbold, og det motion og friske luft man fik igennem det, siger Stinus Karlson fra Helsted, én af de besøgende i Nationalpark Mols Bjerge.
Hver fjerde dansker har under corona-pandemien besøgt et naturområde, som de ikke havde besøgt før, og Susanne Krogstrup har et bud på hvorfor:
Læs også
- Vi sidder derhjemme og arbejder og trænger til at komme ud, siger hun.
Nationalparken forventer, at bogen 'Mols Bjerge-stien – Istids-vandring i Nationalpark Mols Bjerge' kan fåes igen til februar.