Barer og gæster håber på udvidede åbningstider: - Har været til mærkelige efterfester

Folketinget forhandler om yderligere genåbning, og på barerne håber de, der bliver kigget på åbningstiderne.

Folketingets partier er i fuld gang med at diskutere en yderligere genåbning af landet, og forventningen er, at danskerne kan se frem til betydeligt færre restriktioner.

Det var i hvert fald, hvad sundhedsminister Magnus Heunicke lagde op til forud for forhandlingerne med friske statistikker i bagagen.

- Det betyder, at vi kommer til at lempe meget, meget, meget betragteligt, og det er det her, vi har ventet på, siger han.

Lige nu forhandler partierne på Christiansborg om endnu mere åbning af Danmark. Også her i vores del af landet håber især restauranter og barer på endnu mere frihed til at holde åbent og tjene penge igen.

Det glæder de sig til på Café Englen i Aarhus. Her håber man på, at åbningstiderne bliver udvidet, så man ikke skal stoppe udskænkning klokken 22 og lukke stedet klokken 23.

- Det vil betyde, at man ikke behøver at lukke en fest, inden den er gået i gang. Det vil også betyde, at os, der er ansvarlige for restauranterne, kan få højere omsætning. Det er om aftenen, vi laver vores omsætning, siger Rasmus Andersen, der er bestyrer på caféen.

Mærkelige efterfester

Det er da heller ikke alle, der altid er klar til at finde plads under dynen, når barerne lukker. En af dem er, Jon Munk Ellingsgaard fra Aarhus.

- Jeg har været til nogle mærkelige efterfester, fordi alle står hernede klokken 23, hvor ingen er klar til at tage hjem. Man står og kigger på hinanden og finder ud af, hvem der holder efterfest, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Og som han nyder en fadøl en solskinsaften i latinerkvarteret, vil længere åbningstider også fjerne lidt af stressen.

- Det ville betyde, det ikke skal være så forhastet. Tingene skal gå hurtigt nok i forvejen, og så ville jeg kunne sidde her lidt længere og nyde det med mine venner. 

Albert Dyrlund

Youtuberen Albert Dyrlund er død

Skærmbillede 2021-07-30 kl. 12.21.29

play Klaus' kælder oversvømmes oftere og oftere: - Jeg bander forsyningsselskabet væk

Rindom

Østjysk OL-håb sønderknust: - Det er helt galt

20210729-184224-L-1920x1276we

Se billedet her: AGF-modstander mister sine fortænder

aarhus airport udvider

Fra mandag kan vaccinerede frit rejse til England: Lufthavn håber på flere rejsende

66a6dc90-d8e4-4166-822a-e976bfa9827e

Multihandicappet barn fra Aarhus død med coronavirus

Dagens mest læste