Antallet af coronaindlagte falder markant

Antallet af indlagte med coronavirus på de danske sygehuse er det seneste døgn faldet med 21 til 163.

Siden mandag er der bekræftet 809 nye tilfælde med coronasmitte, oplyser Statens Serum Institut tirsdag i sin daglige opgørelse.

Opgørelsen dækker på grund af tekniske problemer dog kun over 21 timer og ikke de normale 24 timer, bemærker seruminstituttet.

Antallet af indlagte er siden mandag faldet med 21 til 163. Det er det laveste siden starten af november.

De 809 smittetilfælde er fundet i 164.580 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Positivtest på 0,49

Andelen af positive prøver i forhold til antallet af test giver en positivprocent på 0,49. Det er på niveau med de seneste par dage, hvor positivprocenten har været marginalt højere end den seneste tid.

Der er også foretaget 411.678 lyntest. Det er de test, hvor man podes i næsen. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntest. Myndighederne opfordrer derfor til, at man får taget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest.

Der er registreret yderligere et dødsfald hos coronasmittede.

/ritzau/

Skærmbillede 2021-05-09 kl. 13.45.53

play Landsby plaget af hensynsløse bilister: - I går var det helt vanvittigt

Mallorca

liveblog COVID-19 LIVE: Snart kan du komme på charterferie igen

Reiner Efterlysning

25-årig forsvundet: Har relation til Ry og Randers

Oskar og Bertram

play Endelig kom den store dag: Oskar og Bertram fik tårerne til at trille

20200925-111828-L-1920x1280we

Kraftige regn- og tordenbyger rammer dele af Danmark søndag aften

Politi

71-årig fundet i god behold

Dagens mest læste