Amerikaner i Østjylland om præsident-skifte: En blanding af glæde og frygt

Onsdag kl. 18 dansk tid er der dømt skiftedag på præsidentposten i USA, og Demokraternes Joe Biden overtager nu officielt nøglerne til præsidentboligen. Brian Shroyer er amerikaner bosat i Aarhus, og han ser frem til Bidens indsættelse med blandede følelser.

Brian Shroyer er én af de mange amerikanere, der kommer til at sidde klistret til skærmen i sit hjem i Århus, mens indsættelsen løber ad stablen. Selvom han nu bor i Danmark, har denne dag været længe ventet. Dog med blandede følelser.

- Jeg tror, indsættelsen bliver usammenlignelig med noget, USA nogensinde har oplevet før. Både på den værst og bedst tænkelige måde, siger Brian Shroyer til TV2 ØSTJYLLAND.

Joe Biden bliver USA’s 46. præsident, og over 20.000 nationalvagter står lige nu i hovedstaden, Washington DC, for at sikre, at indsættelsen foregår i nogenlunde ro og fordragelighed. På trods af de mange sikkerhedsforanstaltninger mener Brian Shroyer, at det er meget sørgeligt, at det er sådan, overdragelsen af magten i USA kommer til at foregå.

Til højre ses Brian Shroyer med sin kammerat i Århus. (Privat)
Til højre ses Brian Shroyer med sin kammerat i Århus. (Privat)

Fire lange år

- Jeg tror generelt, at nationen er meget anspændt lige nu. Selvom amerikanere stoler meget militæret og FBI, så ved man jo aldrig, hvad der kan ske, siger Brian Shroyer.

Brian Shroyer flyttede til Danmark for fire et halvt år siden pga. sit arbejde. Oprindeligt kommer Brian Shroyer fra Atlanta, som er hovedstaden i delstaten Georgia. Georgia har i mange år været under republikansk politisk dominans, og derfor kender Brian Shroyer også mange republikanere og Trump-støtter.

- Jeg prøvede at gå ind i Donald Trumps fireårige periode med et åbent sind. Jeg er trods alt fra sydstaterne. Men kort tid efter indså jeg, at det ville blive fire meget lange år, fortæller Brian Shroyer.

Trussel mod det amerikanske demokrati
Som liberalist mener Brian Shroyer, at Donald Trumps virke har været en trussel mod det amerikanske demokrati. Og selvom Brian Shroyer ikke er demokrat, var han alligevel ikke et sekund i tvivl om, hvad han skulle stemme til præsidentvalget tilbage i november 2020.

- Over de sidste fire år har der været kaos i USA, og selvom jeg ikke synes, at Joe Biden er den perfekte demokratiske leder, så er han stadig meget mere empatisk og balanceret end Donald Trump. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle stemme på Joe Biden i sin tid, siger Brian Shroyer.

Brian Shroyer sammen med sine to døtre i Tivoli i København. (Privat)
Brian Shroyer sammen med sine to døtre i Tivoli i København. (Privat)

Optimismen spirer

Når indsættelsen er omme, tror Brian Shroyer, at der vil brede sig en stor lettelse over nationen. Brian Shroyer er meget optimistisk omkring den næste tid, og tror, det bliver umuligt for Joe Biden ikke at gøre det bedre end hans forgænger. 

- Jeg tror, at det kommer til at påvirke hele USA i en bedre retning. Bare det, at der kommer kvalificerede lederskab, som tager ansvar for Corona situationen kommer til at have en stor, positiv effekt på corona tiltagende og vaccinationen, mener Brian Shroyer.

Brian Shroyer føler sig meget heldig og lettet over, at han bor i Danmark lige nu og de sidste fire år.

- Jeg tror, jeg kunne blive i Danmark de næste 40 år uden, at der en forandring i USA. Men jeg håber selvfølgelig, jeg tager fejl, siger Brian Shroyer. 

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

politibil

Politiet har fundet gerningsmand ved røveri i Kvickly

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9036

play Kæmpe sten i Gudenåen skaber debat: - Det er jo fuldstændig galimatias

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier