Ændringer i Flextrafik til handicappede: Lotte risikerer at få indskrænket sit sociale liv

Selvom man ikke kan gå på sine ben, kan man stadig have behov for at være spontan og have mulighed for at tage i byen om aftenen, men nu begrænses tilbuddet om Flextaxa for kørestolsbrugere.

Handicappede må fra nu af blive hjemme efter klokken 18. I hvert fald hvis de har brug for en Flex-ordning, hvor handicappede kan ringe efter en transport.

Midttrafik lukker nemlig for telefonerne til Flex-ordningen klokken 18, så de handicappede må finde en alternativ løsning på at komme hjem eller bruge en særlig app.

En af de personer, der kan risikere at blive fanget uden for hjemmet, er Lotte Tobiasen fra Aarhus. Hun sidder i kørestol og er svagsynet med kun fem procent syn.

Lotte Tobiasen bliver begrænset i sit sociale liv, fordi hun ikke kan bestille Flex-taxa efter klokken 18
Lotte Tobiasen bliver begrænset i sit sociale liv, fordi hun ikke kan bestille Flex-taxa efter klokken 18 Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Hun må altså ikke selv køre bil og er afhængig af handicapkørsel, når hun blandt andet skal på besøg i Fredericia.

- Det er da enormt begrænsende. Det gør da noget for min livskvalitet, på en god dag bliver jeg vred, og på en dårlig dag bliver jeg ked af det, siger Lotte Tobiasen.

Det er fra den 1. januar, Midttrafik lukker for telefonerne om aftenen og handicapkørsel bliver indskrænket med fem timer.

- Jeg tænker ikke, det er unormalt, at jeg har brug for og lyst til at kunne gøre nogle ting spontant. Det betyder, jeg skal planlægge. Det er der jo ingen andre mennesker, der gør, siger Lotte Tobiasen.

Fra telefontid til app

Uden for telefontiden kan der fortsat bestilles handikapkørsel – man skal blot bruge en app.

Argumentet fra Midttrafik for at lukke de sene telefontimer er nemlig den digitale udvikling. 

Claus Wistoft (V), som er bestyrelsesformand i Midttrafik er åben over for at se på sagen igen, hvis den nye ordning bliver et stort problem for handicappede.

Claus Wistoft (V) er bestyrelsesformand i Midttrafik
Claus Wistoft (V) er bestyrelsesformand i Midttrafik Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Men Midttrafik håber stadig, at flere vil ændre vaner og fremover bestille deres transport på nettet.

- Nu er den her beslutning taget, og så må vi se, at hvis det viser sig, at der er et kæmpestort behov, så kan vi selvfølgelig overveje at genåbne det, siger Claus Wistoft.

Men det argument holder ikke ifølge Lotte Tobiasen.

- Man kan ikke bestille alle slags ture på appen. Man kan ikke bestille over regionsgrænser. Man kan Ikke bestille så der er plads til at have børn med eller ekstra hjælpemiddel som for eksempel både med hund og kørestol, som jeg ofte har brug for, siger Lotte Tobiasen.

Handicapkørsler skal bestilles to timer før afgang, og i praksis kan det betyde, at Lotte Tobiasen skal bestille en tur over regionsgrænsen eftermiddagen før.

- Så er jeg fanget. Det er utrygt at være i en situation, hvor man ved, jeg kan ikke bare komme hjem, siger Lotte Tobiasen. 

Lotte Tobiasen håber derfor, at Midttrafik vil genoverveje indskrænkningen af telefontiderne.

VIDEO: Handicappede langer ud efter Midttrafik


Er det besparelsen værd?

Formanden for Danske Handicaporganisationer i Aarhus, Peter Bach-Nielsen, kritiserer beslutningen, som gør, at mennesker med et handicap ikke har de sammen muligheder for et socialt liv som andre.

Formanden for Danske Handicaporganisationer i Aarhus, Peter Bach-Nielsen
Formanden for Danske Handicaporganisationer i Aarhus, Peter Bach-Nielsen Foto: TV2 ØSTJYLLAND

- Jeg kan ikke se det er en besparelse, der kan måle sig med den indskrænkning, de byder de pågældende. De burde trække der tilbage, det er det eneste anstændige at gøre – at sikre at folk har mulighed for at leve et socialt liv, siger Peter Bach-Nielsen.

Mette F.

Mette F. åbner op for at forlænge restriktioner yderligere

befamle sexisme metoo

playByråd vil undgå sexisme: Disse regler gælder nu

130220_roegfri_psyk.jpg

Psykiatri-Listen får fire kandidater: - Det er en rigtig god start

DemensCentrum Aarhus

play Listen over hårdt ramte plejehjem vokser: - Desværre er det ikke vaccinen, der har vundet kapløbet

COVID 19 LIVE
Vaccine

liveblog2844 er færdigvaccineret

Aarhus Universitet

Landets bedste skal forske i hjerte-kar-sygdomme i Aarhus