Årets sidste forårsuge: En smule sol og en del regn

Skal der slikkes sol i denne uge, gælder det om at være i den østlige del af landet mandag, siger DMI.

Med undtagelse af mandag venter der igen danskerne en uge med ikke særlig megen sol samt daglige regnbyger og skyer.

- Maler man med den brede pensel, får vi de næste mange dage perioder med en smule sol og en del regn, siger Marianne Patzer, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

quote Jeg vil nok betakke mig for en dukkert med de nuværende temperaturer på omkring ni-ti grader

- Marianne Patzer, vagthavende meteorolog, DMI

Det er lavtryk, der bliver ved med at komme ind over landet fra Storbritannien, der gør den sidste hele forårsuge i år til en lidt trist affære vejrmæssigt, og som nok kun vil glæde rejsebureauer med destinationer i det sydlige Europa.

Lavtrykkene giver omskifteligt vejr med lidt sol og flere perioder med regn eller byger. Bygerne kan nogle af dagene stedvis blive ret kraftige og med torden.

Dog er der udsigt til en hel del sol i den østlige del af landet mandag.

- Mandag bliver den varmeste dag frem til weekenden med op til 18 grader i den østlige del, siger hun.

I den vestlige del derimod bliver det ikke meget varmere end 15 grader.

Muligvis torden tirsdag

Tirsdag falder temperaturerne til mellem 10 og 15 grader, og først på dagen bliver det vådt og skyet. Senere klarer det noget op fra sydvest med spredte byger og muligvis torden.

- Onsdag, torsdag og fredag er der ikke de store variationer. Der vil lokalt være byger med torden, temperaturer mellem 12 og 17 grader og en smule sol, siger Marianne Patzer.

Til gengæld bliver nætterne forholdsvis lune ugen igennem. Natten til tirsdag op til 12 grader og de efterfølgende nætter op til ni grader.

- Det skyldes, at skydækket lukker varmen inde, forklarer hun.

Maj har ikke budt på megen varme i år, og derfor er badevandet ved kysterne stadig køligt.

- Jeg vil nok betakke mig for en dukkert med de nuværende temperaturer på omkring ni-ti grader, lyder det fra Marianne Patzer.

Skærmbillede 2021-06-22 kl. 11.15.20

Demente handicappede ramt af delta-variant: Nu stopper alle besøg

gerningamamnd

Kan du hjælpe politiet? Efterlyser mand for påsat brand

Kirsten Dyrman

Politidirektøren om helikoptere i luften og en ung kollega med familie på intensiv

210621 Guldregn i Højbjerg VTR 19.302 Still

play Vild medaljehøst: Klub vinder 50 medaljer til DM

COVID-19 LIVE:
20210604-173648-L-1920x1079we

liveblog Nye rejseregler kan give kø

hanne-knude-palshof_11

play Dyrlæger fravalgt: - Arrogant ikke at anerkende vores faglighed

Dagens mest læste