9 ud af 10 vil takke ja til coronavaccine

Andelen af danskere, der vil tage imod coronavaccine, er steget fra december til januar, viser nye tal.

Antallet af danskere, der vil takke ja til at få vaccine mod coronavirus, er steget fra 76 procent i december til 87 procent på nuværende tidspunkt.

Det svarer til omkring 9 ud af 10 personer.

Det viser nye tal fra den seneste uge fra Hope-projektet på Aarhus Universitet, skriver DR.

Også andelen af skeptikere er faldet fra 11 til 5 procent.

Vaccinationerne er kommet godt i gang

Ifølge Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er det et udtryk for, at vaccinationen nu er kommet godt i gang. Han står i spidsen for Hope-projektet.

Michael Bang Petersen står i spidsen for Hope-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes hold og adfærd under coronapandemien.
Michael Bang Petersen står i spidsen for Hope-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes hold og adfærd under coronapandemien. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

- Danskerne har oplevet, at der ikke har været større skrækhistorier, og at de forskellige bivirkninger er de forventede.

- Derfor står mange bagest i vaccinekøen og kan se, at det ser ud til at gå meget godt forrest i køen, siger Michael Bang Petersen til DR.

Lægemiddelstyrelsen har modtaget flere hundrede indberetninger om mulige bivirkninger ved brug af vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Men for langt størstedelen har bivirkningerne ikke været alvorlige. Nogle har også handlet om allerede kendte bivirkninger.

Der har været otte tilfælde af alvorlige allergiske reaktioner og fem dødsfald. Men en sammenhæng mellem vaccinen og dødsfaldene er mindre sandsynlig.

To ting kan lægge en dæmper på vaccineglæden

Der er dog ifølge Michael Bang Petersen to ting, som kan lægge en dæmper på vaccineglæden.

Den ene er, at Pfizer er ved at opgradere sin fabrik i Belgien.

Dermed forventer de danske myndigheder at få 85.000-100.000 doser færre end planlagt. Da alle skal have to stik, betyder det, at op mod 50.000 borgere må vente.

Den anden ting er vaccinen fra AstraZeneca, som er lavet sammen med Oxford University.

Den kan blive godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om syv dage, men ifølge et fagfællebedømt studie om effektiviteten er forskerne nået frem til, at vaccinen er 70 procent effektiv mod coronavirus.

Det er noget lavere end de cirka 95 procent, som gælder for Pfizer og Modernas vacciner.

- Når den nye vaccine kommer og måske er mindre effektiv, kan effekten være, at danskerne vil takke nej, fordi folk kun vil have den bedste vaccine, selv om man selvfølgelig ikke kan vælge, siger Michael Bang Petersen.

Sundhedsstyrelsen er godt tilfreds med opbakningen. Men det er vigtigt fortsat at informere, for med nye vacciner følger nye spørgsmål, lyder det til DR.

nicklas_jacobsen.jpg

Letbanen aflyser afgange på forhånd

B1EEFBE9-EDFD-4175-A186-7881418D8ABC

play Festivaler savner afklaring: - Vi skal snart have noget at vide

sundhedsminister Magnus Heunicke

liveblog COVID-19 LIVE: Første tilfælde af brasiliansk coronavariant fundet i Danmark

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener